Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - Sagn og Kvad om Vølsunger og Gjukunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Digtekunsten og den poetiske Literatur-.
personernes Navne og indbyrdes Forhold samt enkelte fremragende
Træk i Begivenhederne, som tilstrækkelig overtyde os om, at det er eet
og samme Sagn, der fremtræder i Edda og i Nibelungenlied; men
forøvrigt er Aand og Fremstillingsmaade høist forskjellig Ligesom i
det tydske Sagn alle de handlende Personer fremstilles som Christne,
paa de hedenske Huner nær, saaledes er ogsaa der det egentlige mythiske
Præg, som udmerker Sagnet i dets norske Form, saa godt som aldeles
forsvundetz og dog er det saa langt fra, at det tydske Sagn derved vinder «
et mere historisk Anstrøg, at« tvertimod den historiske Betydning reent
udslettes. Om Sifrits eller Sigurds nordiske Oprindelse har Vibe-
lungenlied et dunkelt Begreb, ligesom og om den skjehnesvangre Stat,
han besidder; men den mythiske Forbindelse mellem begge og Forhan-
delsen, som hviler paa Skatten, er det ubekjendt. Derfor har ogsaa
Niflungestatten i Nibelungenlied tabt al høiere Betydning; den ind-
drages deri med en vis Pomp, men man veed aldeles ikke hvorfor.
Sifrits Drab fremstilles vel som foranlediget ved Priinhilts Had til
Kriemhilt eller Gudrunz men den nordiske Brynhilds brændende og
haabløse Kjærlighed til Sigurd ligger ikke her i Baggrunden. Da
Priinhilt har mættet sit Had ved Sifrits Drab, slaar hun sig til Ro
og træder bort fra Handlingernes Skueplads· Hendes Personlighed taber
saaledes ganske den tragiske Glands, der omstraaler den nordiske Bryn-
hild, idet hun offrer sig selv paa den ved hendes Anslag fældede El-
skers Ligbaal. I Nibelungenlied er det Kriemhilt (Gudrun), som
efter at have ruget i mange Aar over sin Hevn drager sin Broder
f Gunther og hans Ven Hagne i Fordærvelse. Kong Etzel eller Atle
handler blot som hendes villieløse Redskab. I Eddasagnet derimod er
det Atle, som i sin Begjærlighed efter den forbandede Skat eller for
at hevne sin Søsters Død volder Niflungernes Undergang, hvilken
Gudrun, der elsker sine Brødre uagtet de Lidelser, de have voldet hende,
forgjæves søger at afverge. Kriemhilts overlagte Grumhed vækker
Afsky. Gudrun er ogsaa rædselfuld i sin Hevn; men denne rammer
dog ikke hendes egne Brødre, og man seer i hende mere et Redskab i
den ubøielige Skjebnes Haand end en af vild Hevnlyst mod sine Nær-
meste forhærdet Kvinde. Derfor maa ogsaa Nibelungenlied betale den
poetiske Retfærdighed en skyldig Tribut ved at lade Kriemhilt falde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
