Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - Sagn og Kvad om Vølsunger og Gjukunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. Sagn og Kvad om Volsunger og Gjukunger. 181
det store Blodbad, hun selv har anstiftet, for en af sine egne Mænd,
der oprøres ved hendes vilde Grumhed, medens derimod Eddasagnct
lader den fortvivlede Gudrun selv søge Døden, hvilken hun dog ei
endnu finder, da Skjebnen vil bevare hende for flere og haardere
Hjemsøgelser. «
Denne korte Iævnførelse vil, som jeg haaber, være tilstrækkelig til
at vise, hvor langt betydningsfuldere og hvor langt mere digterisk Sag-
net fremtræder i Eddadigtene fremfori Nibelungenlied At nu dette for
en stor Deel skriver sig fra den Omstændighed, at Sagnet i sin tydske
Form har vandret i Traditionen gjennem mange Aarhundreder, udsat
for en kraftig Indvirkning af forskjellige Tidsaldres forskjellige Anskuelser,
er aabenbart. Men et stort Spørgsmaal kan det dog ogsaa være, om det
nogensinde hos Tydskerne har havt den Udstrækning som dethariEdda.
I Nibelungenlied see vi, at det tager sin Begyndelse ved Sifrits Op-
træden hos de burgundiske Fyrster og ender med disses Fald for deres
Søsters Hevn; det omfatter saaledes egentlig kun de Begivenheder, hvis
Skueplads Sagnet baade i dets norske og tydske Form sætter paa tydsk
Grund eller i alle Fald udenfor det skandinaviske Norden Om det,
som gaar forud for Sifrits Komme til Worms, har det kun en dunkel
og forvirret Forestilling, ligesom det ikke i fjærneste Maade berører de
Begivenheder, hvilke det norskeSagn lader følge efter Niflungernes Drab.
Det tydske Sagn, som det i Nibelungenlied fremtræder, kan vistnok ikke
heller antages at have kjendt disse, da det lader Kriemhilt eller Gudrun
omkomme i den store Kamp. Men Sagnet om Gudruns senere For-
hold til Jørmunrek vedkommer dog ogsaa den tydske Folkestamme, da
Iørmunrek aabenbare er den berømte gotiske Konge Ermenrik, der døde
omtrent 370, og om hvis Død Iornandes anfører Beretninger, der
umiskjendelig stemme med Eddasagnet. Der maa altsaa have været
visse tydsk-gotiske Sagn, som have svaret til den sidste Deel af Edda-
sagnkredsen, men som have været de vestligere tydske Folkefærd ukjendte,
idetmindste paa den Tid Nibelungenlied forfattedes. Denne Omstæn-
dighed stempler uden Tvivl Sagnet i Nibelungenlied til et overtydsk
Sagn, der rimeligviis ikke nogensinde har strakt sig udenfor de Be-
givenheder, der angaa den saakaldte burgundiske Fyrsteslægt og dennes
Sammenstød med en af den nordiske Folkestamme udsprungen Helt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
