Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 15. Sinfjøtles Død - 16. Første Kvad om Sigurd Fafnersbane eller Gripisspá, Gripers Spaadom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Helgesagnene til Sagnene om Sigurd Fafnersbane og Gjukungerne og
sammenknytte begge disse Sagnkredse. At Fortællingen om Sinfjotles
Død forresten har sin første Kilde i et gammelt, nu tabt Kvad, hvilket
allerede har været baade nærværende Digtsamler og Sammensætteren
af Vølsungasaga ukjendt, har al Sandsynlighed for sig.
16. siguksnkkvisa Fuknisbona fyksta.
Første Kvad om Sigurd Fafnersbane eller Gkipisspsi, Gripers Spaadom.
Det Digt, som i nyere Afskrifter og i Udgaveme bærer oven-
staaende Titel og egentlig kan siges at aabne Kredsen af Digte om
Sigurd Fafnersbane og Gjukungerne, har i den kongelige Pergaments-
bog ingen egen Overskrift, men slutter sig ganske tikl det næstforegaaen·de
Stykke, med hvilket det ogsaa forbindes-ved et Par prosaiske Linier.
Griper bed en Søn af Eylime, en Broder til Hjørdis. Han
raadede for Lande og var en overmaade viis og fremsynet Mand.
Sigurd red ene til Gripers Hal. Han var let at kjende. Han traf
udenfor Hallen en Mand, som kaldte sig Geiter, og indlod sig i Sam-
tale med ham.
Nu begynder selve Kvadet. Sigurd spørger om, hvilken Konge
her har sin Bolig, og da han faar dette at vide, fremsætte-: han sit
Ønske at faa Griper i Tale. Han siger ogsaa paa Geiters Anmod-
ning sit eget Navn og oplyser sit Slægtskabsforhold til Griper, nemlig
at han er dennes Søstersøn (V.1—3). Da Griper hører, hvo der er
kommen, gaar han selv ud til sin Gjest og byder ham ind (V. 4—5).
Saasnart Samtalen er begyndt mellem Griper og Sigurd, beder denne
sidste, at hans Morbwder skal sige ham hans forestaaende Livs Skjebne
(V. 6). Griper forkynder ham først i Almindelighed den Herlighed,
der vil vorde ham til Deel:
Du mon vorde gavmild paa Guld,
herligst i Verden, men gjerrig paa Flugt,
høiest af Fodte fager af Aasyn
fremfor hver Konge; og viis i Ord (V. 7).
Men Sigurd vil vide nøiere Besked og gjør flere Spørgsmaal,
hvilke Griper da efterhaanden, skjønt med nogen Ulyst, besvarer. Saa-
ledes kommer han til i den følgende Samtale at udsige de vigtigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
