Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 17. Andet Kvad om Sigurd Fafnersbane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. Andet Kvad om Sigurd Fafnersbane. 187
bindelse og Forklaring De skrive sig altsaa ikke fra Digtsamleren, men ere
af en langt ældre Oprindelse og have muligen fulgt Digtet selv fra først af.
Stykket i det Hele indledes dog ved nogle Linier, der ganske vist
skyldes en ældre eller nyere Samler, om ikke Kongsbogens Asstriver.
Det er en Fortælling om, hvorledes Sigurd Sigmundssøn blandt Hjalp-
reks Heste udvalgte sig een, som siden blev kaldet Grave, —- samt om
Regin, Neidmars Søn, der var kommen til Hjalprek, og som her be-
skrives som overmaade kunstfcerdig, men en Dverg afVert, som viis,
grum og tryllekyndig· At han skildres som en Dverg, staar ellers i
Modsigelse med et senere Digts Yttring, der kalder ham en rimkold
Iøtun1). Negin fostredeSigurd, underviiste ham og elskede ham høit.
Han fortalte ham ogsaa om sin Fader.
Alt dette er aabenbare skrevet for at forbinde det Følgende med
de tvende forudgaaende Stykker (15 og 16). En ganske anden oldtids-
agtig Charakteer antager strax Fortællingen, idet den gaar over til Sagnet
om Andvare-Skatten, der fremstilles ganske, som det ovenfor er gjengivet.
Den første Poes«i er fire Vers, indeholdende Samtalen mellem Loke
og Andvare, da denne sidste er bleven fangen i Fossen ved Hjælp af
Nans Net. Derpaa følger i Prosa Fortællingen om, hvorledes Loke
berøvede Andvare den sidste Ring. Da gik Dvergen, heder det, ind i
Stenen og sagde: «
Det Guld, og Strid mellem otte
som Gust (Dvergen) eied’, Ædlinger voldez
skal tvende Brødre « Jugen mit Guld
til Bane vorde, i til Held mon nyde! (V. 5).
Nu fortælles igjen i Prosa, hvorledes Aserne igjen udredede
Guldet til Neidmar, og hvorledes Odin til Slutning maatte rykke ud
med selve Ringen Andvarenaut. Da kvad Loke:
Lysende Guld har du nu, men din Søn
Løsepenge store ei Sælhed venter,
har du for mit Hoved; det vorder Eders begges Bane!
Reidmar svarer:
Gaver du gav, Eders Liv J forlængst
men du gav ei som Ven, skulde have forbrudt,
du gav ei af Villie god! hvis jeg den Svig havde skjønnet.
1l) Fasnismaal V. 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
