Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 19. Sigrdrifumaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deri ældre Edda. Sigrdrifumaal. 193
Sigurd satte sig ned og spurgte hende om hendes Navn; men hun
tog et Horn fuldt af Mjød og gav ham en Mindedrik. Derpaa følger
iVers 3 og 4 hendes høitidelige Hilsen til de høiere Væsener:
Held Dag! Held eder Aser!
Held Dagens Sønner! Held Asynjer!
Held Nat og nærende Datter (Jorden)! Held dig, du yndige Jord!
med blide Øine Tale og Mandevid
til os skuer hid giver os tvende rene
og Lykke os giver i Livet! og lægende Hænder, mens vi leve!
Hun kaldte sig, fortælles nu videre, Sigrdrifa (Seierdriven,
Seierskuren, et egte Valkyrjenavnj og var en Valkyrje. Hun sagde,
at to Konger strede. Den ene var Hjalmgunnar, en gammel Hær-
mand, hvem Odin havde lovet Seier; den anden var Agnar, Hadas
Broder, hvem intet Væsen vilde tage sig af. Sigrdrifa fældede Hjalm-
gunnar i Kampen. Men til Hevn stak Odin hende med en Søvntorn
og sagde, at hun aldrig meer skulde vinde Seier i Kampen, men giftes.
Hun svarede med det Løfte, ei at gifte sig med nogen Mand, der kunde
ræddes. Sigurd beder hende lære ham Viisdom, »hvis hun vidste
Tidender af alle Verdener.«
Ogsaa dette Stykke svarer paa det nærmeste — i Indhold, om
end ikke ganske i Ord — til Fortællingen i Vølsungasagas 20de Kap,
kun at her i Fortællingens Løb Navnet Brynhild træder i Stedet
for- Sigrdrifa, hvilket sidste slet ikke forekommer.
Nu begynder igjen Kvadet med Sigrdrifas Lærdomme. Hun lader
ham først drikke en kraftig Drik »fuld af Sange og trøstende Ord, af
gode Galdre og glædende Vaner-« (V. 5); derpaa omtaler hun for-
skjellige Slags Nuner: Seierruner, at riste paa Sverdet til Seier (V. 6),
———Ølruner, at risteiDrikkehornet og paa Haandbagen til at vindeKvin-
ders Kjærlighed (V. 7—— 8), — Bjærgeruner, at riste i Loven (Haandsladen)
til Hjælp for Barselkvinder (V. 9), — Brimruner (Brændingsruner),
at riste paa Skibsstavn og Styre og Aarer til Held paa Søen (V. 10),
— Limruner (Kvistruner), at riste paa Træets Bark og Stamme, for
at vorde Læge (V. 1«l), —— Maalruner, der skulle hjælpe til Held paa
Thinget (V. 12). Nu dvæler hun i en længere mystisk Tale ved de
saakaldte Hugruner (Huruner), hvorunder hun maaskee indbefatter alle
R- Kevser. Notde Literatur i Middelalderen. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>