- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
199

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 21. Første Kvad om Gudrun

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den ældre Edda. Brynhildarkvida· Første Kvad om Gudrun. 199

ved at briste af Sorg. Baade Kvinder og Mænd gik til for at trøste
hende, men det var ikke let. »Det er Mænds Sagn, at Gudrun havde
ædt af Fafners Hjerte, og at hun derfor skjønte Fuglenes Røst-«
Den sidste lille Bemerkning har hverken noget med det følgende
Kvad at gjøre, ei heller bestyrkes den af noget, der findes i andre For-
tællinger eller Kvad. Hvorsra Samleren bar taget det, er saaledes
uvist. Forresten er Jndledningen udentvivl taget af selve Digtet.
Dettes første 11 Vers indeholde nemlig netop, hvad i Jndledningen
sortælles· De skildre Gudruns tause Sorg, der hvor hun sidder paa
sit Leie hos Sigurds Lig:
Hun hulkede ei,
ei med Hænder slog,
Jarler gaa frem for at trøste hende, men uden Nytte Jarlefruer
sad hos hende, og hver fortæller om sine Ulykker for om muligt at
lette hendes Sorg.
Dog ikke Gudrun
græde kunde, saa tung i Sind
saa var huns sorgfuld sad hun over Kongens Lig (V. 1-11).
Men da lader Gullrønd, Gjukes Datter, borttage Lagenet as den
Dødes Legeme (V. 12——13).

hun klynkede ei,
som andre Kvinder.

over Signrds Død,

Gudrun kasted’
paa Kongen sit Blik,
hun saa Ædlingens Haar
stænket med Blod,
Heltens skarpe
Øine slukte,
det freidige Bryst
flanget af Sverdet·

Da sank mod Bolstret ,
Gudrun bøiet,
Haarknuden løsned’,
Kinden rødmed’,
og en Regndraabe

randt ned paa hendes Knæ.

Da græd Gudrun,
Gjukes Datter,

gjennem brøde
gjenstridige Taarer,
og i Gaarden
Gjassene skreg,

de herlige Fugle,
som Fruen eied’.

Da koad Gaae-nu
Gjukes Datter:
Eders Kjærlighod
sterkest jeg kjendte
blandt Mennesker alle
for oven Muld;
du ei lykkelig sandt dig
ude eller inde,
Søster min!
uden hos Sigurd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free