Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 22. Tredie Kvad om Sigurd Fafnersbane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. Tredie Kvad om Sigurd Fasnersbane. 203
Af disse Tanker fødtes Planen til Sigurds Drab. Brynhild truer
Gunnar med at ville fare hjein til sine Frænder, hvis han ei dræber
baade Sigurd og hans unge Søn. Gunnar var tvivlraadig. Han
kalder Høgne, sin Broder og Fortrolige, siger ham, at han ei vil miste
Brynhild, og opfordrer ham til at berøve Sigurd Livet; da kunne de
raade for hans Guld og siden leve i Ro og Lykke. Høgne svarer, at
det ei sømmede dem at dræbe sin svorne Broder; han veed ei heller
lykkeligere Mænd paa Jorden, end de ere, medens de ere Venner; men
han skjønner, hvorfra det Hele kommer: det kommer af Brynhilds uop-
hørlige Eggen. Han raader endelig til, at de skulle faa sin yngre
Broder Guthorm til at øve Drabetz thi han er udenfor de svorne
Eder (V. 10—20).
Den vilde Guthorm var let at egge; hans Sverd stod Sigurd til
Hjertet. Men den Døende kastede sit Sverd efter sin Banemand og
kløvede ham i to (V. 21——23).
Gudrun var sorgløs sovnet paa Leiet ved Sigurds Side; nu
vaagnede hun i sin Mands Blod. Sigurd søger at trøste hende; hun
har sine Brødre at støtte sig til, men sin Søn maa hun ikke vente at
redde. Brynhild, siger han, er den, som volder hele Ulykken; thi hun
havde elsket ham høiere end nogen Mand i Verden. Dog havde han
·ei fornærmet Gunnar, han havde trolig holdt sine Eder, skjønt han
siden blev skyldt for at have været hans Kones Ven (V. 24—·28). »
Kvinden stønned,’ Da lo Brynhild,
men Kongen døde. Budles Datter,
Saa slog hun heftig den ene Gang
sine Hænder, af al sin Hu,
at Bægrene gjenlod da hun til sit Leie
af Gudruns Klage, høre kunde
og i Gaarden Gjukes Datters
Gjæssene skrege. høit lydende Graad (.V· 29—30).
Gunnar finder, at Brynhilds Latter ei varsler noget Godt, helst
da hun skifter Farve som en Døende; han kalder hende Forbrydelsernes
Moder og siger, at hun fortjente at see sin Broder Atle nedhuggen
(V. 31——32). Men Brynhild svarer, at Gunnar har begaaet Drab
nok; Atle bryder sig ei om hans Vrede (V. 33). Derpaa taler Bryn- .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
