Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 22. Tredie Kvad om Sigurd Fafnersbane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
hild om sit Giftermaal: Hun var ung, levede i Frihed og Overflod i
sin Broders Huus og tænkte ei paa Egteskab, da Gjukungerne, tre i
Tallet, rede til Gaarden. Hun lovede sig da til den, ,,som med Gul-
det sad paa Granes .Boger,« men han lignede eiGjukungerne i Øine
eller Ansigtsudtryk· Atle opmuntrede hende dertil, da hun selv endnu
vaklede, og Sigurds Guld lokkede hende. Hun gav efter; men det var
Sigurds Guld, hun vilde have, det var dets Eier, hun vilde have til
Mand og ingen Anden; ei havde hun et ustadigt Sind.
Alt det mon Atle som en svagsindet Kvinde
engang merke, i Livet elske
naar han fpørge1« en Andens Mand.
mit Selvnrord ovet: - Da mon mine Sorgers
at ei jeg skulde Hevn staa nær (V. 34 —40).
Gunnar og alle de Tilstedeværende bønfaldt Brynhild om at lade
det besluttede Selvmord fare; men hun stødte Alle fra sig: Ingen skulde
afholde hende fra den »lange Gang.« Gunnar søger sin Broder Høgne
og beder ham hjælpe sig at hindre Brynhild i hendes Forsæt; men
Høg11e svarer, at Ingen bør afholde hende fra at gaa i Døden Han
ønsker kun, at hun aldrig maa gjenfødes, saa megen Ulykke og Sorg
som hun har afstedkommet (V. 41——44).
Da Gunnar kommer tilbage, finder han Brynhild uddelende med
rund Haand Guld og Smykker. Hun ifører sig sin Guldbrynje, gjen-
nemborer sig med et Sverd og synker dødssaaret paa Leiet. Endnu
taler hun og bebreider sit Tvende, at ikke saa mange, som hun kunde
ønske, ville smykkede med hendes Gaver og Guld frivillig følge hende
i Døden (V. 45——5()).
Derpaa henvender hun sig til Gunnar og forudsiger ham den
megen Ulykke, som vil ramme ham og hans. Ogsaa Gudruns Liv
vilde megen Sorg forbittre. Sømmeligere havde det været hende at
følge sin unge Mand i Døden, og det skulde hun have gjort, om hun
havde lignet Brynhild i Sindelag. Nu vilde hun komme til at opleve
sin Æts Undergang og føle sine Sorger mangfoldiggjorte (V. 51——61).
Endelig fremkommer Brynhild med sin sidste Bøn til Gunnar.
Hun beder, at han vil reise et Ligbaal paa Marken, saa stort, at baade
hun og Sigurd og alle de, som fulgte dem i Døden, kunne have Rum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
