Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 23. Brynhilds Helfærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. Brynhilds Helfærd. 207
ene der han tyktes Armen lagde
Alle bedre over den anden.
Danernes Viking
blandt djærve Helte. Dog bebreided’ mig Gudrnn,
Gjukes Datter,
Gladelig sov vi at jeg i Sigurds
paa samme Leie, Arme sov ;
som han min baarne da jeg Vished fik
Broder havde været; om det, jeg ei vide ønsked’,
i otte Nætter at mig Gjukes Børn
Jngen af os med mit Egteskab bedrog (V. 1.1—13).
Det- sidste Vers (1.4) indeholder en Klage af Brynhild over den
megen Ulykke, til hvilken baade Mænd og Kvinder fødes her i Livet.
Nu skal hun og Sigurd —— siger hun —— forenes (i Hels Nige). Hun
byder Gjøgeren synke. «
I dette Kvad fremtræder tydelig Sigrdrifa og Brynhild som een
og samme Personlighed, som en Valkyrje i fine yngre Aar, der straffedes
adein for sin Ulydighed med en Tryllesøvn, af hvilken kun den Helt,
der Intet frygtede, skulde kunne vække hende (V. 8«——9), og som Hei-
mers Fosterdatter senere, hvis Bolig, ligeledes af Odin, omgaves med
en Tryllelue, over hvilken kun Sigurd skulde kunne ride (V. 10). At
det er Sigurd, der ligesaavel ved den første som ved den sidste Leilighed
udpeges som hendes Befrier, derom kan man ei tvivle. Ved alt dette
er ——— som allerede før bemerket —— Veien banet for den Udvikling af
Sigurdssagnet, som i den yngre Edda og end mere i Vølsungasaga
har giort sig gjældende, og som allerede langt tidligere (omkring 80())
har gjort det muligt at sammenknytte Sagnet om Sigurd og Brynhild
med Sagnet om Nagnar Lodbroks Egteskab med Aslaugiog at istand-
bringe denne sidstes Nedstammelse fra Sigurd og Brynhild, hvilken endogi
Tidens Løb blev til et endnu nærmere Forhold, saaledes at Aslaug gjor-
des til Sigurds og Brynhilds Datter, hvem Fosterfaderen Heimer efter
Forældrenes Død havde bragt til Morge, hvor hun som en fattig Gjæterpige
under Navnet Kraaka blev Ragnar bekjendt og vandt hans Kjærlighed1).
Kvadet er saaledes ganske vist blandt de forholdsviis yngre af
dem, som behandle Sigurdssagnet, og neppe ældre end høist fra Tiden
l) Volss. Cap. 43 jfr. m. Ragnarss. Cap. 4—5«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
