Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 25. Andet Kvad om Gudrun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
fra hiint Digt som fra de øvrige, der udgjorde Samlingens Indhold.
I den anden Gudrunarkvida, som vi her have for os, indføres Gudrun
heelt igjennem talende, fortællende eller klagende, uden at nogen Person
nævnes, til hvem hendes Klagesang er henvendt. Samleren søgte efter
en saadan Person og troede at finde den i den tredie Gudrunarkvidas
Thjodrek. Saaledes fik Samleren sine indledende Ord istand, der faa
staa for hans Regning og forsaavidt fortjene Opmerksomhed, som
de asgive et Bidrag til Samlingens Historie og det et ikke uvig-
tigt Bidrag. Af dem at udlede nogen gammel Forbindelse mellem
Thjodreks- eller Didriks-Sagnene og vor Sagnkreds i dens Uor-
diske eller rettere norske Form, gaar altsaa slet ikke an; denne
Forbindelse er tydsk og tydsk alene.
Det Kvad, vi her have for os, er, som allerede oftere yttret,
heelt lagt Gudrun Gjukes Datter i Munden. Hun begynder med at
prise sin Ungdoms Lykke og sin Sigurds Ypperlighed Men hendes
Brødre misundte hende, at hun havde en Mand, der overgik Alle, og
de havde ingen Ro paa sig, før de sik taget ham af Dage (V. 1——3):
Grane løb til Thinge, — Gunnar for sammen,
Gny var at høre; Hogne mig fortalte
men Sigurd om Sigurds
selv ikke kom. sørgelige Dodx
Alle Sadeldyr » Han ligger huggen
skummed’ af Sved, hiinsides Floden,
mattede vare Guthorms Banemand,
as Mændenes Ridt. Ulvene given.
Grædende gik jeg Sku der Sig11rd
med Grane at tale, paa sydlige Veie,
vaadt var mit Øie, da skal du høre
da jeg Hesten udspurgte; Navne skrige, «
da skalv Grane, Ørne gjalde,
stak i Græsset sit Hoved; glade i Byttet,
Hesten det vidste, Vargen tude
at dens Herre leved’ ei. over din Ven.«
Længe om jeg vandred’, »Din Søster, Høgne!
længe var jeg uvis, slige Sorger,
før Folkets Styrer fortvivlet som hun er,
om Helten jeg spurgte. vil du fortælle?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
