Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 25. Andet Kvad om Gudrun - 26. Tredie Kvad om Gudrun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Digtekunsten. og den poetiske Literatur.
Sigurd med Gjukes Sønner red til Thinge Vi see, at dette virkelig
fortælles saaledes i det ovenfor i Oversættelse gjengivne Stykke (V.
4—«12); vi see imidlertid tillige af V. 7, hvor Sigurd kaldes Guthorms
Banemand, at Sagnet ogsaa i denne Form har ladet Drabet egentlig
øves af Gunnars og Høgnes yngre Broder Guthorm, der selv bliver
fældet af den døende Sigurd. Drømmene i Slutningen danne Over-
gangen til Atles Optræden i Sagnet og Indgriben i Gjukungernes
Skjebne
Kvadet har været Vølsungasagas Sammensætter bekjendt og er af
ham fulgt i det 32te og Begyndelsen af det 33te Kapitel. I først-
nævnte Kap. ere endog tre Vers af Digtet (-19, 22, 23) optagne. At
der i den Bearbeidelse, der har foreligget Vølsungasagas Sammensætter,
har været enkelte Forskjelligheder fra Bearbeidelsen i den kongelige
Pergamentsbog, er høist sandsynligt, skjønt vistnok mangen Gang Afvi-
gelserne i Sagan have sin Grund i blotte Misforstaaelser as Kvadets
Udtryk.
Ogsaa Sammensætteren af Nornagests Saga har kjendt dette Kvad,
hvilket han benævner Gudrtmarroeda d. e. Gudruns Tale1).
26. Gusnjuarlivjda prisja.
Tredie Kvad om Gudrun.
Om dette Digt have vi allerede, i Anledning af Indledningen til
det næstforegaaende, talt adskilligt og gjort opmerksom paa den utvivl-
somme tydske Oprindelse af Sagnet, som deri behandles Den nøie
Forbindelse, hvori det i den kongelige Pergamentsbog er sat med det
andet Kvad om Gudrun, skyldes ikkun Digtsamleren, fra hvem da ogsaa
den korte prosaiske Indledning skriver sig.
Herkja, heder det, var Atles Tjenestekvinde og havde været hans
Frille. Hun sagde Atle, at hun havde seet Thjodrek og Gudrun til-
sammen. Atle blev da ilde tilmode.
Kvadet begynder med en Samtale mellem Gudrun og Atle·
Gudrun spørger ham, hvorfor han altid er saa mørk? Han svarer,
at det smerter ham, hvad Herkja har sagt, at Gudrun og Thjodrek elskede
hinanden. Gudrun tilbyder sig at sverge »ved den hvide, hellige Steen,«
1) Nornagestss. Kap. 9. Forna1d. s. 1. 332· [Bugges Udg. Kap. 8. S. 69].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
