Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 29. Atlamaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
derpaa igjen hen, medens de tvende Egtefolk leve i Splid og Trætte;
men Hevntankerne modnes hos Høgnes Søn, der altsaa efter Gunnars
og Høgnes Drab maa have været opfostret i Atles Gaard. Nu gaar
endelig Atles Drab for fig; men-Gudrun har her en Medhjælper, om
hvem Atlakvida intet taler. Ei heller nævner Atlamaal et Ord om Vran-
den, deri Atlakvida udmales med saa kraftige Farver. Talen iAtlamaal
om Atles Begravelse maa ganske naturliiz være Atlakvida fremmed, ligesom
dette Kvad heller ingen Hentydning har til Gudruns senere Skjebne, til
hendes paatænkteSelvmord, som dog ikke sik Fremgang. Man seer let,
at derimellem de tvende Digte findes en betydelig Forskjeli Opfatningen af
Sagnets Enkeltheder. Mes·t poetisk forekommer den mig at være i Atlakvida.
Hvad nu Charakteren i begge Kvad angaar, da udmerker Atlamaal
sig ligesaa meget ved sin usedvanlige Udførlighed (i det mindste sammen-
lignet med andre Eddadigte), som Atlakvida ved sin kjernefulde Korthed.
Og desuagtet er der med Hensyn til Begivenhedernes Gang en større
Tydelighed og en større Følgerigtighed, i det Hele en større poetisk
Sandhed eller Sandsynlighed i Atlakvida end i Atlamaal. Man maa
efter mit Begreb langt foretrække det første for det sidste som Digter-
verkz og Atlakvida har ogsaa, som mig synes, Præget af en større
Ælde, af at have opfattet og benyttet Sagneti en meer oprindelig Form.
Det være ikke dermed sagt, at Atlamaal skulde indtage nogen lav
Plads blandt Eddadigtene eller skrive sig fra en sammenligningsviis ny
Tid. Tvertimod, det er et i sine Enkeltheder høist interessant Kvad
og utvivlsomt frci Hedendommen. Men iForm som iTone nærmer
det sig noget til Skaldeverkerne fra Harald Haarfagers Dage, og det
kunde vel hænde sig, at det er blevet til i det 9de Aarhundrede, medens
Mængden af de andre Eddadigte rimeligviis er eet eller flere Aarhun-.
dreder ældre
At Digtet af Samleren benævnes det grønlandske eller gren-
landske, maa ganske vist grunde sig i en Betegnelse langt ældre end
hans Tid, hvilken antyder, at det er fra først af forefundet eller
maaskee ifølge Sagnet digtet i det norske Landskab Grønland eller
Grenland, hvorved forstodes det nuvcerende Nedre Thelemarken.
At det skulde bære sit Navn af det amerikanske Grønland, fordi
det var digtet eller bevaret blandt de derboende Nordmænd, er mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
