Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 29. Atlamaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. Atlamaal. 227
opholder sig saa vidtløftigen. Som Øiemedet for Atles Svig antyder
Atlakv. hans Begjærlighed efter Fafnerskatten, Atlam. derimod hans
Vrede og Sorg over Søsteren Brynhilds Død, som Gjukungerne paa
en Maade kunde siges at have voldet. Dog maa man indrømme, at
Bevæggrunden for Atles Handlemaade i intet af Digtene er klart frem-
hævet og mindst i Atlamaal· —J Atlakv., hvor Talen er om Kampen
i Atles Hal, udhæves blot Gunnar og Høgne»5 men i Atlam· prises
derimod ogsaa Høgnes tvende Sønner og hans Svoger, hvilke alle
Skalden desuden synes at have tænkt sig som overlevende·Slaget.
Atlam. lader Gudrun selv tage virksom Deel i Striden; derom taler
Atlakv. intet. I Atlakv. er tydelig Grumheden mod Høgne motiveret
ved Atles Begjærlighed efter at faa vide, hvor Fafnerskatten er skjult.
Denne er for ham Hovedsagen; derfor bæres Trælen Hjalles Hjerte
først for Gunnar, i det Haab, at han skal tro, det er Høgnes, og da aa-
benbare Skattens Skjulested. Da denne List-mislykkes, bliver Hjertet
skaaret ud af Høgne selv, uden at derved Maalet naaes; tvertimod be-
styrkes Gunnar i sin Taushed, hvorpaa denne kastes i Ormegaarden.
Atlam., som i det Hele ikke nævner Skatten, sætter heller ikke de tvende
Brødres pinefulde Død i nogen indbyrdes Forbindelse Det synes at
lægge Bevæggrunden baade til Høgnes og Gunnars Drab i Atles Lyst
til at volde Gudrun en smertelig Sorg, fordi hun og hendes Brødre
havde voldet Brynhilds Død, og fordi hun havde sagt Atle, at hun
takkede Guderne, naar det gik ham ilde. Det er altsaa her for Gudrun,
Høgnes udskaarne Hjerte skal frembæres, og Adfaerden mod Trælen
Hjalle er egentlig her ikke motiveret, uden det skulde være i Atles
Svendes Medlidenhed med Høgne. Hjalles Liv bliver da ogsaa her
sparet paa den høimodige Høgnes Forbøn og Pinseleii øver paa denne
selv. Begge Kvad tale om Gunnars Harpespil i Ormegaarden, men
kun Atlam. med det Tillæg, at han slog Harpen med Tæerne· Atlakv.
lader Gravøllet, Gudruns Hevndaad ved at dræbe sine Sønner med
Atle, dennes Drab og Hallens Brand følge Slag i Slag paa hinanden
som et eneste Døgns Verk. Atla1n. derimod synes at lade en Tid gaa
hen imellem Gjukungernes Drab og Arveøllet. Under Tilberedelserne til
dette maa man her tænke sig, at Gudrun dræber sine Sønner, hvis
Død hun forkynder Atle under Gjestebudet selv. En længere Tid gaar
15)W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
