Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 2. Rigsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. Rigsmaal. 241
Aae og Edda (Oldefader og Oldemoder). Nig gav dem Raad og
satte sig mellem dem. Edda fremtog en tung og tyk, klumpet Brødlev,
fuld af Saader; hun satte paa Bordet en Bolle med Sod og en kogt
Kalv, — den bedste Mad, hun havde at diske op med. Efter Maaltidet
gik de at sove. Nig lagde sig midt imellem Egtefolkene. Der var han
i tre Nætter, saa gik han videre. Men ni Maaneder efter fødteEdda
en Søn, mørk af Hud; de overøste ham med Vand og kaldte ham
Træl Han vorte op og trivtes· Hans Hænder vare skrumpne,
hans Knoger stive, hans Fingre tykke, hans Ansigt stygt, Ryggen ludende,
Hælene lange. Han begyndte at bruge sine Kræfter paa at’ hinde Bas«t,
gjøre Byrder og bære Niis« hjem den udslagne Dag. Til Gaarden
kom en Fodgjængerske med arrede Fødder, solbrændte Arme, nedhæn-
gende Næse; hun kaldte sig Thy (Trælkvinde). Husets Søn og hun
sad tilsammen, snakkede med hinanden, gjorde sit Leie og henlevede et
fortrykt Liv. Alle deres Sønner bare Trælenavne. De lagde Gjerder,
gjødedeAgrene, passede Svinene, gjætede Gjederne og grove Torv. Døt-
trene bare Trælkvindenavne Derfra ere Træleætterne komne (V· 1———13).
Nig gik siden Veien frem og kotn til et andet Huus. Der brændte
en Ild paa Gulvet; Egtefolkene sad der og syslede med sit Arbeide.
Manden telgde en Vævbom. Hans Skjeg var skaaret, Haaret tilstudset
i Panden, Skjorten (eller Kjortelen) trangz hans Verktøiskiste stod paa
Gulvet. Konen sad og snoedeNokkemhun spandt til Klæder Hun havde
Sveig (krummet Hovedtøi) paa Hovedet, Smok paa Brystet, Dug om
Halsen, Smykker paa Arlerne· Det var A ve og Amma (Bedstefader
og Bedstemoder), som eiede Huset. Nig gav dem Naad. De stode op
fra Bordet og gik til Sengsz Rig lagde sig midt imellem dem. Han
var der i tre Nætter; men ni Maaneder efter fødte Amma et Barn.
De overøste det med Vand og kaldte det Karl. Konen svøbte det;
det var rødhaaret og rødkindet med spillende Øine. Drengen voxte op
og trivtes vel. Han tog til at tæmme Ørne, gjøre Plog, tømre Huus
og bygge Lader, at gjøre Vogne og drive Plogen. De kjørte da hjem
Snør i Gjedeskindskjortel med hængende Nøgler og giftede hende med
Karl. De sattesig under Brudeklædet, bleve Egtefolk, deelte sit Gods,
bredte sine Lagener og satte Bo. Deres Børn bare alle Bondenavne.
Derfra ere Bondeætterne (kar1a ættjr) komne (V. 14———22).
R. Keyser Nordni· Literaturi Middelalderen 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
