Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 2. Rigsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Nig gik videre og kom til en Sal, hvis Dør vendte mod Syd og
var forsynet med Ring. Han gik ind. Gulvet var straalagtz Egte-
folkene, Fader og Moder, sad der, saa hinanden i Øinene og legede
med Fingrene (havde let Arbeide fore). Hunsbonden snoede en Streng,
bøiede Alm til en Bue og skjæftede Pile. Men Hustruen saa paa sine
Arme, glattede sin Hoveddug, strammede sine Ermer, opsatte sit Skautz —
hun havde Spende paa Bringen, fodsid Kjortehblaahvid Serk. Hendes
Bryn vare mere skinnen«de, hendes Bryst lysere, hendes Hals hvidere
end den rene, nyfaldne Snee. Nig gav dem Raad og satte sig mellem
dem. Moder fremtog en hvid, merket Dug af Hør og lagde den paa
Bordet; ovenpaa lagde hun tynde og hvide Brødlever af Hvede. Hun
fremsatte sølvbelagteFade fulde af blankt Flesk og stegie Fugle. Viin
var i Kanden, Kalkene vare beslagne. Nig reiste sig og beredte Sengen.
Han var der i tre Nætter, saa gik han sin Vei. Men ni Maaneder
efter fødte Moder en Dreng og svøbte ham i Silke. De overøste
ham med Vand og lode ham hede I arl. Hans Haar var blegt, hans
Kinder lyse, Øinene vare hvasse, som paa en Orm«unge. Jarl vorte op
der, begyndte at ryste Skjoldet, sno Buestrenge, bøie Almen, skjæfte
Pile, slynge Fleinen, svinge Spydet, ride Heste, hidse Hunde, drage
Sverd og øve Svømmen (V. 23——32). ,
Da kom Rig did gaaende fra Skoven. Han lærte ham Runer,
gav ham sit Navn og erkjendte ham for sin Søn Han bød ham
tilegne sig ,,Odelsmarker, gamle Bygder« (han viiste Jarl ud paa Tog
at vinde sig Land, der allerede var besat og bebygget af Andre). Iarl
red da ud den mørke Vei over rimede Fjelde, indtil han kom til
Hallen. Han rystede Spydet, bragte Skjoldet til at skjælve, sprængte
- frem med Hesten og svang Sverdet; han vakte Kamp, blodfarvede
Marken, fældede Val, kjæmpede sig til Land. Siden raadede han ene
for atten Gaarde, skiftede Guld, gav Alle Smykker og Kostbar-
heder og smekkerribbede Heste; han udspredte Ringe, sønderhug Guldet
(V. 33——35).
De agede de vaade Veie og kom til Hallen, hvor Hers er boede.
Iarl mødte der den midjesmekkre, hvide og kloge Erna· De beilede
til hende, agede hende hjem og giftede hende med Iarl Hun gik under
Liiiet (Brudelinet, blev Brud), de boede sammen, elskede hinanden, av-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
