Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 2. Rigsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. Rigsmaal. 243
lede Børn og levede lykkelige Dage. Deres Børn lærte Lege, Svøm-
men og Tavlspilz de tæmmede Heste, bøiede Skjolde, skavede Pile, rystede
Spyd· Deli yngste af dem var Kon (den storættede). Han kunde
Nuner, kraftige i Livet og i Tiden. Han kunde redde Mænd, døve
Egge og stille Havet; han forstod Fuglenes Røst, kunde dæmpe Ild,
gjøre Sogangen rolig og mildne Sorger. Han havde otte Mænds
Kraft og Udholdenhed. Han prøvede sig med Nig Jarl i Runer og
blev hans Mes«ter. Da vandt han selv Navnet Rig. Den unge Kon
red igjennem Krat og Skove, lod Pilen flyve og dræbte Fuglene. Da
kvad til ham Kraaken, som sad ene paa Kvisten: »Hvad skal du, unge
Kon! med at dræbe Fugle? Heller skulde du ride at fælde Hær: Dan
og Danp have herlige Haller, en bedre Odel, end du har. De forstaa
at ride Kjøl, at prøve Egg, at aabne Saar.«
Hermed ender Digtet, som muligen er noget mangelagtigt i Slut-
ningen. »
Dets Emne er, som man seer, en Fremstilling af de forskjellige
Samfundsklassers Udspring: Trælenes, Bondernes og Iarlernes
eller Krigernes, — alle fra det guddommelige Væsen Rig, som i
Jndledningen, dog uvist med hvad Hjemmel, gjøres til Eet med Heim-
dall· En Antydning til en lignende Forestilling om denne Gud,
egentlig Negnbuens Gud, og maaskee som saadan tænkt som en Midler
mellem Guder og Mennesker, —findes muligen iVoluspaa(B.1), hvor
Talen er om Heimdalls Sønner, hvorved der Menneskene synes at være
betegnede. Hver Samfundsklasses Livsvilkaar og Syssel er i Digtet
skildret paa en livlig Maade: Trælene ere stygge, deres Livsvilkaar
haarde, deres Virkekreds lav; Bondernes (Karlenes) Kaar ere hæderlige,
deres Udseende godt, de arbeide i Huus og paa Mark, men under
Nydelse af Frihed, som Navnene udtrykke (som Drenge-, Hauldr,
Pegn); men Iarlernes Livsvilkaar ere Høvdingers, deres Syssel er
Vaabenovelser og Krig, deres Udseende skjønt; de hige efter at tilegne
sig Andres Odel, naar den er bedre end deres egen, at optræde som
Herrer i. undertvungne Folkefærds Land. Fra Jarlernes Klasse, an-
tyder Kvadet, udspringer tilsidst den fyrstelige eller kongelige Verdighed
(personisiceret iKvn) gjennem en Forbindelse mellem Iarlen (Krigeren,
Krigshovdingen) og Herserens (den ætbaarne Bondehøvdings) Datter,
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
