Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - Digte, der kunne henføres til Eddasamlingen, men kun ere os bevarede i nyere Papirshaandskrifter - 1. Grógaldr. Groas Tryllesang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
optagne i næsten alle Udgaver af den ældre Edda, og det er 1) Gro-
galdr og 2) Fjølsvinnsmaal; thi de tvende andre, som man gjerne
ved Siden af disse finder indtagne; Odins Navnegalder og So-
larljod, forekomme mig rettere at burde udsondres derfra,——det første,
fordi det aabenbare er en Frembringelse fra den christelige
Middelalder, og det rimeligviis i det tidligste fra det 13de Aarhun-
drede, — det andet, fordi det et rhristeligt Kvad af christeligt-
religiøst Indhold, som, hvor gammelt, smukt og charakteristisk det end er,
ikke bør blandes sammen med de hedenske Eddadigte. Vi ville omtale
begge senere.
»I. degaldtn
Groas Tryllefang
indeholder en afdød Moders Tryllesange eller Galdre over sin unge
Søn, der skal ud at færdes i Verden. Sønnen vækker sin Moder i
hendes Gravhaug, for at hun efter sit Løfte til ham i Livet skal give
ham gode Raad.
Søn Vaagu Groa! f bød mig komme did,
Vaagn, gode Kone! hvor jeg ei er kjendt,
Jeg vækker dig fra Dødens Dvale zf Moerne imøde
hvis du det mindes,
at du din Søn bad Mod. Lang er Færden,
til Gravhaugen gaa. lange Færdens Veie,
langt strækker sig Mændenes Stræben!
Mod. Hvad Sorg er nu Hvis det vorder,
min eneste Søn, at du din Villie opnaar,
hvad Ondt dig overvælder, da er det Skjebnen, som styrer.
at du din Moder kalder,
som til Mulden er kommen Søn. Syng mig Galdre,
og bort fra Verden er vandret? som gode ere!
bjærg, Moder, dit Barn!
Søn. Et slemt Spil jeg tror, jeg til Grunde
skjød du for mig, listige Kvinde! gaar paa Veien ;
som min Fader favned’z for ung jeg mig finder til Færden!
, (V. 1——5).
Man skulde næsten tro, at Skaldens Mening er, at Ynglingen
søger Hjælp hos sin døde Moder mod sin Stifmoders Efterstræbels«er,
der har sendt hani paa en farefuld Reise, maaskee en Frierreise Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
