Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - Andre ældgamle Digte uden Forfatternavn, hvilke ei kunne henføres til Eddadigtene, men dog synes at staa ved Siden af disse eller nærme sig til dem i Ælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Eddadigte, maaskee Baldrs ·draumar, nemlig som et Slags Judledning
til dette. Digtet omhandler Asernes Ængstelse iAnledning af visse
onde Varslet, som dog ei nærmere oplyses; Jduns Nedfart til Dybet,
hvis Hemmeligheder hun til Asernes Tarv skal udforske; Heimdalls,
Bruges og Lokes Færd efter hende for at modtage hendes Underret-
ninger, og Heimdalls og Lokes Tilbagekomst til Asernes Forsamling med
uforrettet Sag. Digtet slutter med en smuk Skildring, først af Nat-
tens Komme, der afbryder Gudernes Gilde, og dernæst af Morgen-
rødens Frembrud og Solens Opgang, der vækker den henslumrede
Verden til nyt Liv. Om Odins Navne sindes ikke et Ord i Sangen.
Dette dunkle Digts Egthed og Ælde har været angrebet af Flere,
medens dog de dygtigste Oldforskere have betragtet dets som et verdigt
Sidestykke til de mythiske Eddadigte· Tvivlen mod dets Egthed kan
naturligviis ikke med Grund støttes derpaa, at Digtet kun er til i
nyere Papirshaandskrifter5 thi heri ligger ikke større Beviis mod det end
mod Solarljod og flere andre forud omtalte Digte. Det er Digtets
indre Beskaffenhed, som maa vække den. Sproget er vistnok ved—første
Øiekast antikt; Indholdet er mythisk og omhyllet af et tæt Taageslør,
som det har voldet Fortolkerne stor Møie at lette; Digtet er endelig
langt fra blottet for poetisk Skjønhed. Alligevel synes der i dets hele
Tone at være Noget, der ikke stemmer med de mythiske Eddadigtes
Aand; der findes i det flere Udtryk, som synes at hentyde paa nyere
Tiders Anskuelser, og flere Digteromskrivninger, som ere de hedenske
Eddadigte fremmede. Digtet er derfor i mine Øine høist mistænkeligt,
og jeg skulde have været meget tilbøielig til at ansee det for et Verk af en
dygtig islandsk Skald fra det 18de Aarhundrede, som havde moret sig
med at digte iOldtidens Maneer, hvis det ikke var temmelig sikkert, at
Digtet allerede ved 165l) har været til1)· Da nu Begyndelsen af det
sl7de Aarhundrede eller den nærmest foregaaende Tid neppe kan antages
at have besidder nogen Digter med den Aand, de Kundskaber og den
Fordomsfrihed, som Digtet synes at forudsætte, —- saa maa man vel
føre dets Alder længere tilbage, uden at man dog behøver at sætte
det op i Hedendommen. Maaskee standser man saaledes rettest ved den
Formodning, som af Enkelte (Gudmund Magnæus, Dr. Scheving) er
1) Finn Magnussens Oversættelse af den ældre Edda 11 S. 213.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
