Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - Andre ældgamle Digte uden Forfatternavn, hvilke ei kunne henføres til Eddadigtene, men dog synes at staa ved Siden af disse eller nærme sig til dem i Ælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Solarljod. — 261
paa en saadan Maade, at den maa antages at have staaet høist levende
for Digterens Bevidsthed Han har ikke betragtet den som en blot
Lærdomsskat fra Fortiden, hvilken han som Skald kunde benytte i
Kunstens Tjeneste; han maa have levet sig ind i den, have været gjen-
nemtrængt af dens Aand og have betragtet den med en vis Ærefrygt,
skjønt han ei længer var dens Tilhænger. Man maa ved at læse
Digtet uvilkaarlig hensætte sig i en Tid, da Christendommen endnu var
ny blandt Nordmændene, da de vel bekjendte sig til dens Hovedlærdomme,
men dog i mange Maader hængte ved den gamle Tro og ikke kunde
ganske løsrive sig fra dens Anskuelser eller ubetinget fordømme den i
dens Heelhed, —- da man endnu tillagde Asatroen en vis Kraft bed
Siden af Christendommen og overhovedet betragtede denne med halv
hedenske Øine, ——— da man i Jomfru Maria, de christne Helgener, Hel-
geninder og Engle saa en christelig Aabenbaring af Hedendommens
Diser og Følgeaander, og da man tænkte sig Døden som en Virkning
af den mørke Hels Kraft, om ogsaa Sjælen for hen til et christeligt
Paradiis eller Helvede. Man tvinges næsten til i Digteren at tænke sig
en til Christendommen omvendt Asadyrker, der vel er sin nye Tro af
Hjertet hengiven og dybt føler dens Fortrin for den ældre, men dog
ikke formaar at udrive af sin Aand den tidligere Alders hellige Min-
der eller forhindre dem i at blande sig med hans christelige Følelser.
Denne Omstændighed giver Digtet en ganske særegen Interesse, der
forøges ved den fromme christelige Aand, som gaar gjennem det Hele, og
dets mange digteriske Skjønheder
Solarljod er endelig ogsaa merkeligt derved, at man i den nyeste
Tid har gjenfundet dette Digts Grundtræk i en norsk Folkevise, bevaret
fra umindelige Tider ved mundtlig Overlevering i Thelemarken og
udgiven i Landftads Samling. Visen kaldes Draumekvæe (Drøm-
kbæde), og om den end ikke kan ansees for at falde sammen med
Solarljod eller at være en i Traditionen frembragt Afændring af dette
Digt, staar den dog aabenbare i det nøieste Slægtskabsforhold til det.
Det Digt, som almindelig benæVnes Hrafnagaldr Odins eller
Odins Navnesang, kaldes af Nogle ogsaa Forspjallsljbv eller Por-
spjallsma1, hvilket synesatskulle betyde Fortale-Digtet og at sigte til
en Forbindelse, hvori man har sat det med et eller andet af de gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
