Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - Andre ældgamle Digte uden Forfatternavn, hvilke ei kunne henføres til Eddadigtene, men dog synes at staa ved Siden af disse eller nærme sig til dem i Ælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
kom endelig hjem igjen til sit Fædreneland iFølge med Jon Øgmunds-
søn iAaret 1076 eller 1078. Han lod sig nu vie til Prest, forenede,
som dengang var temmelig almindeligt paa Island, Godordet eller
Godeverdigheden med det prestelige Embede, boede paa sin Fædrene-
gaard Odde og nød gjennem sit hele følgende Liv en overordentlig
Anseelse i sit Fædreneland baade i verdslig og geistlig Henseende. Han
døde henved 80 Aar gammel i Aaret 1133 eller 1135. Hans Efter-
kommere, Oddeverjerne, regnedes blandt Islands allergjæveste Ætter.
Om Sæmunds Tryllekyndighed, om hans Magt til at mane og binde
Aanderne, ja Djævelen selv, veed det islandske Folkesagn endnu at
fortælle de vidunderligste Ting. Hvad der imidlertid især har bragt
hans Navn til Efterverdenen, er det Ny, hvori han hos Samtid og
Eftertid stod for sine historiske Kundskaber og sine lærde Granskninger i
denne Retning, hvilke omfattede ikke alene Jslands, men ogsaa Norges Hi-
storie og især synes at have gjældet Begivenhedernes chronologiske Ordning.
Denne Sæmund er det, som man har tillagt en væsentlig Andeel
i den ældre Eddas Tilblivelse, og efter hvem man har benævnt den
Soemunds Edda, Edda Sæmunda1s hins kr6öa. Allered.e den stiml-
holtske Biskop Brynjulf Sveinssøn, som i 1643 først bragte den gamle
Pergamentsbog for Dagen, tillagde den hiint Navn, og det lader, som
om han heri ikke ganske har ladet sig lede af sin egen Formodning
alene, men fulgt en paa den Tid af flere Islændinger hyldet Mening,
som maaskee kan have havt sin Grund i en ældre Tradition. Dette
have nu Flere og blandt dem besynderligt nok lærde Fortolkere af den
ældre Gdda« forstaaet saaledes, at Sæmund selv skulde være de deri
indeholdte Digtes Forfatter. Man behøver imidlertid kun at læse
Digtene med nogenlunde Opmerksomhed for at overbevise sig om denne
Menings Urimelighed. Thi for det første forbyder den reent hedenske
Aand og Tone, som gaar gjennem alle de egte Eddadigte, at antage en
christen Digter fra det 11te Aarhundrede for at være deres Forfatter-
Dernæst viser Digtenes indbyrdes Forhold, idet samme Sagn og samme
Læresætning, naar den i forskjellige Digte behandles, ofte er opfattet
og fremstillet paa høis«t forskjellig Maade, aabenbare, at ikke een og
samme Mand kan være Forfatter til alle. Endelig henpeger den
Benævnelse, som i selve Oldbogen tillægges et af de betydeligste Digte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
