Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - Andre ældgamle Digte uden Forfatternavn, hvilke ei kunne henføres til Eddadigtene, men dog synes at staa ved Siden af disse eller nærme sig til dem i Ælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eddasamlingens Tilblivelse. 265
nemlig Atlamaal, der kaldes hin grædenku (efter Landskabet Grøn-
land eller Grenland i Norge), at man allerede i Oldtiden har erkjendt
det for at være forfattet udenfor Island, og altsaa for ikke at være
Sæmunds Arbeide. Nu for Tiden ere vistnok ogsaa alle Eddafortolkere
enige om at frakjende Sæmund Forfatterskabet til de egentlige
Eddadigtez ikkun Solarljod, hvilket som forhen viist ikke tilhører den
oprindelige Eddasamling, har man fremdeles villet tilskrive ham, støttende
sig heri til et- islandsk Sagn, der dog ikke synes at være ret gammelt, og
som ganske vist er aldeles ubegrundet. Thi baade vidner Digtets Tone
og Indhold om en Forfatter, der har levet paa Grændsen mellem Heden-
skab og Christendom, altsaa før Sæmunds Tid, og desuden har, som
alt anført, den nyeste Tids Forskning opdaget Digtets Grundtræk i en
endnu i den mundtlige Tradition levende thelemarkisk Folkevise, det
saakaldte Draumekvæe. Denne sidste Omstændighed sætter det saa-
godtsom udenfor al Tvivl, at Digtet er blevet til i Norge og derfra
ligesom de egte Eddadigte overført til Jsland Benævnelsen Sæmunds
Edda skulde da kun skrive sig derfra, at Sæmund den frode var
dens Samler og maaskee i visse Henseender dens Ordner· Men
ogsaa denne Antagelse hviler iVirkeligheden paa en saare usikker Grund-
vold, eftersom man til Hjemmel for den egentlig ikke kan anføre Andet
end et løst og forholdsviis nyt Sagn, ja rimeligviis blot en Formod-
ning af enkelte Islcendinger fra det 17de Aarhundrede. At man til
Forsvar for Meningen paaberaaber sig Sæmunds af Samtiden er-
kjendte historiske Granskninger, hans Ny for Tryllekyndighed, som
muligen kan forudsættes, at hans Samtidige vidste, at han befattede sig
med hedensk Lærdom, hans Nedstammelse fra en gammel Godeæt, i
hvilken det er rimeligt, at mange hedenske Oldsagn kunne være ved
Tradition bevarede, — alt dette kan være godt nok, men beviser dog
i Grunden intet Andet, end at Sæmund var i en saadan Stilling, at
Samlingens Istandbringelse, uden at man derved antager noget aabenbar
Urimeligt, kan tillægges ham. Men i samme Stilling kunne mange
Andre have været ikke alene paa Island, men ogsaa i Morge, og
Jstandbringelsen af en Samling som den ældre Edda var et Arbeide,
der vel krævede en vis Fordomsfrihed med Hensyn til Asatroen, men
ingenlunde en saa stor historisk Lærdom, at det derfor skulde være nød-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
