Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Udtryk. Det Navn, som tidlig er Kvædet tillagt, erikumeil (Kraa-
kas Maal eller Tale), synes at hentyde paa, at Mange have anseet
det for at være digtet af Nagnars Dronning Aslaug, som i sin Ung-
dom, medens hun opdroges hos den fattige Bonde paa Spangereid i
Norge, kaldtes Kraaka· At Aslaug, der i Nagnars Saga omtales
som Skald, kan have digtet det til sin Mands Minde, er ingenlunde
urimeligt. Men om man end ikke vil antage dette, saa bliver det dog
altid høist sandsynligt, at Kvadet er digtet kort efter Nagnars Død.
Maaskee har det været bestemt til som erndrapa (Arvedrapa) at
foredrages i det efter Nagnar anstillede Arveol (erii). Hentydningen
til den forventede Hevn maatte ved en saadan Leilighed klinge eggende
i Nagnars Sønners Øre11, hvad enten den nu kom fra deres Moders
eller fra en anden Skale Læber1).
Det Anforte er omtrent, hvad man veed om Skalde og Skalde-
verker før Harald Haarfagers Dage. Fra hans Tid bliver de navn-
givne Skaldes Antal større og Levningerne af deres Verker flere.
Harald skal selv have været "Skald, og et Par Verslini"er af ham
ere endnu bevarede i hans Saga. Hans Hird var en Samlingsplads
for den Tids berømtes«te norske Skalde, og Kongens store Krigsbedrifter
under Kampen for Enevceldet over Norge gav et rigt Emne for Skal-
dene. Harald agtede sine Skalde høit, og det berettes om ham, at
han almindelig lod dem sidde ligeover for sig i sin Hal, i det ringere
Høisæde, hvilken Plads dengang ansaaes for den hæderligste næst
Kongens og for den, som tilkin Kongens ypperste Raadgivere Blandt
dem regnedes nemlig fortrinsviis de dygtigste Skalde, og det især af den
Grund, at de holdtes for at vide bedst Besked om Fortidens Begiven-
heder; dem adspurgte Kongen, naar han ønskedeOplvsninger om gammel
Skik og Brug, samt om ældre Kongers og Hovdingers Adfærd.
Fire Skalde nævnes som de mest anseede i Kong Haralds Hird
og som Kongens fortrolige Venner: Audun med Tilnavnet illskeelda
1) [Af Kraakumaal findes mange Udgaver og Oversættelser iforskjellige Sprog.
Den bedste Udgave er den af C. C. Rafn« (Kjøbenhavn 1826. 8.), med dansk-
latinsk og fransk Oversættelse og mange oplysende Anmerkninger. En smuk, men
temmelig fri danfk Oversættelse har N. M. Petersen givet i sin »Danmarks
Historie i Hedenold« (2den Udgave, 1 S. 297—308).]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
