- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
307

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hallfred Vandraadeskald 307

Een vistnok Lidet kun udretter-; aldrig vil jeg Bod erholde

dog græmmer mig, at fjoernt jeg stod for Tabet af den Herre,
fra Ulvehungers Stiller1), som vældig øged’ Kampens Larm

den Gang, da Malmen2) høiest klang. og kloved’ brede Skjold.
Nu er jeg skilt fra Kongen,

Sverdstund3) har det voldetz For Verden skal og Himlen briste,
dog Helteherren venter jeg at gjensee, førend en Helt mon fødes
skjønt Haabet falsk de Fleste skuffer. i alle Dyder
tappre Olaf lig.
Gudfader havde jeg, Blandt Mennesker han ei
som mægtigere vorden var i Godt sin Lige fandt-
«end nogen kampbegjaerlig Konge Den rene Christ hans Aand

under den af Dverge baarne Himmel ; høit over Jord til Himlen føre!4)
Da han paa sin sidste Reise havde faaet sit Banesaar og ventede
Døden, kvad han tre Vers, som endnu ere levnede:

Stormsvulmet Bølge hvis vaabenvante Helte

Stangen mod mit Hjerte slog, mit Lig maa hæve over Bord

Bølgen, som paa Bølge reist og skjenke det til Havet;

til Bjerg er voxet. før jeg ogsaa voldte unge Kvinde Sorg.

Min Snekke hid og did .

af Havet tumles. Nu skulde jeg foruden Klage

Vaad jeg er, men kolde Vove mit sidste Pust udaande,

skaaner ei sin Skald· naar kun min Sjæl jeg vidste frelst;

thi alt fra Ungdom af hvastunget var jeg-

Liindugfmykket vevre Kvinde —— Her Intet meer jeg frygter;

bedre Hjerte gives ei end hendes s— kun Helveds Kvaler ræddes jeg.

tørre skal med hviden Haand Dog, Døden Hver skal ramme;

det myge Øienlaag, Gud raade for, hvor jeg henfarer!5).

Foruden de Drapaer af Hallfred, som allerede ere nævnte, stal
han ogsaa under sit Ophold i Sverige have digtet en til den svenske
Konge Olafs Ære, og desuden efter Olaf Tryggvessons Opfordring
et Kvad, hvormed haii skulde døde for sin Lunkenhed i Christendommen
og sørge for sin Sjæl. Denne Drapa benævnes Upprejstardrapa,
Opstandelsesdrapaen, og roses som et herligtDigt.

Blandt de Skulde, der fulgte ErikHaakonsson Iarl baade før og

l) Krigsfyrsten, der mætter Ulvene med Lig. 2) Vaabnene. 3) Kampen.
4) Fornm. S. 111, S. 9. 10. 5) Fornm. S. 111 S. 27. 28.
203

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free