Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
efter han blev Norges Styrer (10()0—1014), nævnes Eyjolf Daad-
skald, Halldor Uchristne og Thord Kolbeinssøn. Af alledisse
Skaldes Drapaer til Erik Jarls SPriis findes Brudstykker bevarede i
de norske Kongers Sagaer. Meget berømt var Eyjolfs saakaldte
Bandadrspa, der rimeligviis har faaet sit Navn deraf, at idet meget
kunstigt anbragte Stev Guderne (bönd) nævnes som Eriks Beskyttere
Efter de levnede Brudstykker at dømme hævede dog denne Drapa sig
ingenlunde over Mængden af lignende Digte.
Flere berømte islandske Skalde fra denne samme Tid ere nævnte,
som Skule Thorstein—ssøn, en Sønnesøn af Egil Skallagrimssøn,
Gunnlaug Jllugessøn, kaldet Ormstunge for sin skarpe Tunge,
Skald-Nafn o. Fl.; men om deres Digterverker, forsaavidt vi kjende
dem, er kun Lidet at sige, da de slet intet Charakteristisk indeholde. Om
Gunnlaug og Nafn er der en vel sammensat Saga, der fortæller om
deres Tvistigheder iAnledning af, at begge elskede Helga den fagre,
Datter af Thorstein Egilssøn paa Borg, Søster af den førnævnte
Skule. De faldt i Norge for hinandens Haand i Tvekamp. Begge
vare af de omreisende Skalde, der fore fra den ene Fyrste til den an-
den for at bringe dem Drapaer. Gunnlaug skal havekvcedet for Kong
Adalraad i England, for Sigtrygg Silkeskjeg i Irland, for Olaf
Skjødkonge iSverige, for Iarlen Sigurd iGautland og for flere
Høvdinger.
Endelig maa ogsaa nævnes som tilhørende dette Tidsrum Eilis
Gudrunssøn, der synes at have været norsk af Fødsel. Han næv-
nes ei blandt de Skalde, som kvad til Høvdingernes 5Priis, men blandt
hans Verker udhæves af de Gamle et stort Kvad til Thors Ære, al-
mindelig benævntp6rsdr·cipa» Et betydeligt drottkvædet Brudstykke er
bevaret i Skalda, hvilket handler om Thors Færd til Geirrøds
Gaard. Det har neppe sin Mage i dristige Omskrivninxzer og er der-
ved høis·t dunkelt; men saameget seer man, at ingen Tankefylde her
skjuler sig under den store Ordbram, der, saaledes som den her er an-
vendt, visseligen maa kaldes høist smagløs, skjønt Samtiden og den
nærmeste Eftertid sikkert derom fældte en ganske anden Dom. Af dette
Digts Emne og Tone maa sluttes, at Eilif, da han kvad det, har været
Hedning. Andre Brudstykker af ham, hørende til christelige Digte, vise, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>