Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnlaug Ormstunge. Eilif Gudrunsføn. Sighvat. 309
han senere er gaaet over til Christendommen Om forresten hans christelige
Digte have staaet høiere end hans Thorsdrapa, lader sig ikke afgjøre
ved Hjælp af de ubetydelige Brudstykker, som i Skalda ere levnede.
Mængden af Skalde var,· som det sees, ved Overgangstiden i Norge
fra Hedenskabet til Christendommen overordentlig stor; men, hvad der er
os levnet af deres Skaldeverker, bærer lidet eller intet Præg af sand Ei-
endommelighed De staa i Kraft og Tankefylde langt tilbage for Digtene
fra Harald Haarfagers Tid og for det, vi kjende af Eyvind Skaldespil-
ders og Egil Skallagrimssons Arbeider-. Det Eneste, man kan sige til
deres Fordeel, er maaskee, at Drapaformen under deres Behandling ud-
viklede sig til en større Fuldkommenhed og vandt i Velklang
Kong Olaf Haraldssøn (1014—1030) grundfæstede Christendom-
men i Norge, og med hans Tid begynder egentlig Nækken af de christe-
lige Skaldeidette Land. Christendommen havde imidlertid, som allerede
forhen er bemerket, ingen væsentlig Indflydelse hverken paa Tonen eller
Formen i den norske Skaldekunst. De christne Skalde traadte kun altfor
ængstelig i de- hedenske Hovedskaldes Fodspor ISpidsen for de mange
Skalde, der vare Kong Olaf Haraldssons .Samtidige, staar hans
hengivne Ven Sighvat Thordssøn. Sighvat var født paa Is-
land og en Søn af Thord, kaldet Sigvaldeskald, fordi han
længe havde været hos Sigvalde Iarl Sighvat skal i sin tidlige
Ungdom ikke have viist sig synderlig opvakt. Men med Aarene udviklede
sig hans Skaldegaver under Veiledning af en med Skaldekunsteu og de
gamle Sagn fortrolig Nordmand, der opholdt sig i hans Faders Huus;
men hvis Navn ikke er bevaret1). Allerede i sin første Ynglingsalder
drog Sighvat til Notge for at sinde sin Fader, som var kommen did
med Kong Olaf Haraldssøn, i hvis Tjeneste han nu var. Kong Olaf·
var da nylig kommen til Landet. Da Sighvat traf Kongen, udbad
han sig at maatte bringe ham et Kvad, men Olaf, som den Gang synes
at have havt en Fordom mod den med Hedendommen saa sterkt sam-
menknyttede Skaldekunst, erklærede, at han ikke vilde høre hans Kvadz
han vilde ikke lade digte om sig, sagde han, og forstod sig ikke paa
Skaldskab· Men da Sighvat i et Vers sagde, at Kongen dog maatte
have een Skald og høre paa hans Lov, om han end ikke vilde høre
1) Formu. S. lv S. 89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
