Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thormod Kolbrunarskald. Thorarin Lovtmige. 313
hengiven. Han fulgte Kongeii ihans LandflygtighediGardarike, vendte
tilbage med ham til Norge i 1030 og var med iSlaget paa Stiklestad
Han var her en af de Skalde, som paa Olafs Bud skulde staa ham
nærmest i Kampen for nøiagtig at kunne opfatte alle Begivenheder og
siden besynxze dem. Men han fik sit Banesaar i Slaget og døde om
Natten efter. Man har ikke Levninger af noget større Digt af Thor-
mod, men derimod mange enkelte Viser af ham, kvædne ved forskjellige
Leiligheder. Denne Skale Forhold til Thorgeir Haavardssøn og
forresten hans meget bevægede Livs Hændelser udgjøre Emnet for en
egen interessant Saga, kaldet Fostbrødrasaga.
Thorarin Lovtunge var Kong Knut den maegtiges Skald og
digtede om ham blandt flere Kvad den saakaldte Togdrapa, der uden-
tvivl havde sit Navn deraf, at den Art Drottkvaede, som kaldtes Dog-
lag, deri var anvendt. Han digtede ogsaa om Knuts Søn Svein,
kaldet Alfivasson, et Kvad i Fornyrdalag, benævnt G1ælo gn skviva d. e.
det klare Logns Kvad, i hvilket Meget er talt om Olafs Helligdom og
de Undere, der troedes at skee ved hans Grav. Af begge de nævnte
Digte ere betydelige Brudstykker bevarede i Sagaerne om Kong Olaf
den hellige.
De her anførte udgjøre kun en liden Deel afdet store Antal Skalde
sra denne Tid, hvis Navne ere bevarede i Sagaerne, og af hvis Digte
Brudstykker ere levnede. Den drottkvaedne Drapa var fremdeles den
mest yndede Digteart, og den Digteart, som udelukkende banede Veien
til et berønit Skaldenavn.
Under Kongerne Magnus den godes (l()35——47) og Harald
Haardraades (1046-—66) Styrelse tiltog end mere Drapaskaldenes
Tal. Begge Konger vare sYndere og Skjønnere af Skaldekunsten, og
Harald regnedes selv blandt Tidsalderens Hovedskalde· Bekjendt er det
drottkvædne Vers, som han kvad som sextenaarig Yngling før Slaget
ved Stiklestad Hans Halvbroder Kong Olaf vilde, at han paa Grund
af sin Ungdom skulde være udenfor Slaget; men Hamld svarede, at,
hvis han var for svag til at svinge Sverdet, saa kunde man binde dets
Hefte til hans Haand, og kvad følgende Vers:
Vove skal jeg at verge Vrede vi Skjolde blodfarve,
den Fylkingens Fløi, hvor jeg stilles. Kvinden til liden Glæde!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
