Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Stridsfro Yngling ei vigcr der hvor Vaabene svinges,
for truende Spydod tilbage, hvor Mændene haste til Kampen.
En anden drottkvaeden Vise af ham er levnet, som han kvad, da
han saaret forlod Slaget ved Stiklestad, og hvori han forudsagde sin
tilkommende Berommelfe
Bondernes Styrke saa jeg Nu jeg fra Skov til Skov
i Kampen staa, da Sverdet strider med liden Hæder.
brød Skjold og Livet røved’. Hvo veed dog, om ei omsider
Jeg red, mens Saarene blødte. vide beromt jeg vorder?
Et større Kvad digtede han under fin Reise fra Konstantinopel til
Gardarike, af hvilket Kvad flere drottkvædne Vers ere bevarede i hans
Saga. Endelig har man ogsaa to Vers as ham, som han kvad ftrar før
Slaget ved Stanford Bro i England, i hvilket han faldt (1066).
Harald omtales som en meget streng Bedotnmer af Skaldekunstens Form.
Den mindste Feil eller Ufuldkommenhed i Nimet stødte hans skarpe Øre.
At omtale her den Mængde af Skalde, som nævnes i Magnus’s
og Haralds Sagaer, og af hvis Drapaer til disse Kongers Priis Brud-
stykker ere bevarede, vilde lede til altfor stor Vidtløftighed· Vi ville frem-
hæve tvende, der maa ansees for de mest udmerkede, og disse ere Arnor,
kaldet Iarleskald, og Thjodolf Arnorssøn, begge Jslændinger.
Arnor Thordssøn maa udentvivl regnes for den første iNan-
gen af Drapaskalde. Hans Drapaer udmerke sig ved poetisk Tankefylde
og tillige ved en ualmindelig Lethed og Velklang. Han ødsler mindre
end de ældre Drapafkalde med kunstige Omskrivninger, og i dem, han
anvender, spores en vis eiendommelig Smag, der gjør dem for vor
Tids Øre behageligere, end disse Omskrivninger ellers i Almindelighed
ere. Arnor optraadte først som Skald hos de orknoiske Jarler Thor-
sinn Sigurdsson og Røgnvald Brusessøn, omtrent ved 1040· Han
kvad om dem en Drapa, af hvilken betydelige Brudstykker ere levnede
i Orkneyingasaga, og fik deraf sit Tilnavn Jarleskald. I Norge
optraadte han i Aaret 1046, kort efter at Kong Magnus den gode
havde deelt sit Kongedømme med sin Frænde Harald Sigurdssøn.
Fortællingen om hans første Fremtræden for disse Konger er saa cha-
rakteristisk for Tidsalderens Liv, for begge Kongernes Sindelag og for
Arnors eget djærve Væsen, at jeg ikke kan undlade her at meddele den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
