- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
316

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316 · Digtekunsten og den poetiske Literatur.

Da udbrød Harald: »Heel kraftig kvæder denne Mand! Jeg
forstaar ikke, hvorledes det har sig med ham.« Arnor kvad end videre:

Naar ad Somands Stier skrider Himmelkongens Englefkarer
hen paa Hayski1) milde Fyrste, synes over Bølgen svæve.
Og om Magnus’s Vensælhed yttrede han sig saaledes:
Mindes skal dit Heltefolge! bolgeslagne Hav-Falks2) Rydderl
Dig, jeg hører, Folket elsker, ncest sin Gud i denne Verden.

Da nu Magnus’s Drapa var til Ende, begyndte Arnor strax paa
Kvadet til Haralds Ære. Dette blev kaldet Blagagladxsapa d. e.
Blaafugle- eller Navnedrapaen, uvist af hvilken Grund, og var ligesom
det første et godt Kvad. Da ogsaa denne Drapa var til Ende, spurgte
man Harald, hvilket Kvad tyktes ham bedst. ,,Jeg seer Forskjellen
mellem disse Kvad,’« svarede han. »Mit vil hastig glemmes; men den ·
Drapa, som er digtet om Kong Magnus, mon vorde kvæden, saa længe
som Nordens Lande ere byggede.« Harald gav Arnor et guldbeslaget
Spyd; Magnus gav hain en Guldring. J det han vilde forlade Hal-
len, drog han Guldringen over Spydspidsen og sagde: »Høit skulle
begge Kongegaver bæres« Da sagde Harald: »Naar du om længe
atter kommer til Morge, da hav et Kvad at fremføre for mig!« Arnor
lovede, at han skulde digte en Arvedrapa om Harald, hvis han over-
levede ham. Siden skjenkede Kong Magnus Arnor en Knar med fuld
Ladning og var stedse hans oprigtige Ven3)·

Af det Kvad, som Arnor ved denne Leilighed digtede til Magnus’s
Priis, ere mange skjønne Vers bevarede, afDrapaen til Harald derimod
intet; og Haralds Spaadoin gik saaledes paa en Maade i Opfyldelse.
Drapaen til Magnus var digtet i en egen drottkvæden Versart, der
benævntes Hrynhenda (den letfaldende, klangfulde?) og udmerker sig
ved sit bestemte Stavelsemaal og den derved frembragte Velklang. Brud-
stykker ere ogsaa levnede af en anden Drapa til Magnusts Ære af
Amor, i en anden drottkvaeden Versart. Arnor overlevede Harald og
holdt det Løfte, han havde givet ham; han digtede en Arvedrapa til
den faldne Konges Ære4), og af denne ere ogsaa betydelige Brudstyk-
ker bevarede. Arnors Livsomstændigheder ere forresten ubekjendte

Thjodolf Arnorsson var sødt- af fattige Folk paa Jsland·

1)Skibet. 2)Skibets. s)F0kum.s.v1S.195-—98. 4) Foknm. s. v1S. 422.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free