Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thjodokf Amoksspn. Odd Kikikcccskald. 317
Han var først i Kong Magnus’s Tjeneste og var, som viser sig af et
af hans Digte, i denne Konges Hær i Slaget ved Helganes i Aaret
l.045l). Siden traadte han i Harald Haardraades Tjenes«te, var, som
det synes, dennesl stadige Ledsagesr og Hirdskald og agtedes af ham for
den første og dygtigste af de faste Hirdskalde Han fulgte Harald paa
hans Tog til England og var med i Slaget ved Stanfordbro. Efter
denne Begivenhed nævnes han ei mere. Af Thjodolfs Drapaer til
Magnus»s og Harale Ære sindes en Mængde drottkvædne Vers idisse
Kongers Sagaer. Ogsaa hans Drapaer udmerke sig ved den større Lethed
iUdtrykket fremfor de ældre og ved et sandt digterisk Sving; dog synes de
i sidstnrevnte Henseende at staa tilbage for Arnors.
Til Prøve paa Tonen i den Tids Digte skal endnu anføres et
drottkvædet Folkevers i Anledning af den høitelskede Kong Magnus’s
Død, kvædet, da Nordmændene førte hans Lig fra Danmark tilNidaros
for at jorde det hos hans Fader, den hellige Olaf:
Nu hjemfare i Natten Folket har tabt fin Høvding,
med Sorg kampprovede Snekker; ham som var herligst af Fyrster;
hjem fra Syden de bære Hirdmeend Kongen tilhylled’,
herlige Konges Lig. · og stedse han mindes med Sorg.
» Et Par Vers af den Magnus inderlig hengivne Odd Kikina-
s kald maa endelig ogsaa anføres, hvori han udtaler den almindelige
Sorg over Kongens Død og beklager sin egen Ulykke:
Taarer flød, da man henbar · Haardelig maa jeg savne
milde Konge til Graven; de gode Dage, da Magnus,
tung var den Byrde for dem, stridslystne Konge, leved’;
som forhen modtog hans Gaver-. Modgangen bittert jeg føler.
Med sorgfuld Hu ved Graven man stod, Fra Mand til Mand jeg nu trængende
Huuskarle Graaden knap dæmped’z Vanker,
men seierrig Konges Folk og Sorgen onispcender mit Sind ;
nedslaget ham mindes med Savn. mørkt er Folket ved Ædlingens Død,
derfor skarpt er vort Blik.
Kong Olaf erres fredelige Negjering (1066———-l·093) frembød
intet righoldigt Emne for Drapafkalde, der nu engang vare vante til
mest at opholde sig ved Hærfærd og Krigsbedrifter. Alligevel levede
to berømte islandske Skalde ved hans Hird, nemlig Stuf Thords-
l) Fo1·nm· S.Vl S. 86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
