Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skalde i Olaf Kyrres og Magnus Barfods Tid. 319
Sit Navn Hallarkstejnn har han rimeligviis faaet, fordi han i en lang
· Række af Aar, maaskee henved 30, levede ved den norske Kongeliird og
saaledes ligesom havde hjemme -i Kongehalle11.
Kong Magnus Barfods (1093——1103) omtales som Skald, og
flere drottkvædne Viser af ham forekomme i hans Saga, der ogsaa
indeholder flere Folkeviser i Drottkvæde, digtede ved forskjellige Leilig-
heder.«« Hans Krigsbedrifter gave Drapaskaldene mere Emne, end
hans Faders fredelige Negjering. Bjorn den kroghaandede (hinn
krepphendi) og Thorkel Hammerskald (hamarskx-«ild) digtede hver
sin Drapa om ham, af hvilke betydelige drottkvædne Brudstykker ere
levnede. Under hans Negjering digtede ogsaa Islændingen Gisl
Illugessøn, der jævnlig synes at have fulgt Kongen paa hans Toge
Gisl’s Kvad om Magnus udmerker sig derved, at det er i Fornyr-
dalag og i en langt simplereStiil, end den for Drapaerne almindelige
Det lader, som om Gisl har villet bringe noget større Frihed ind i
den Drapamaneer, som nu i over hundrede Aar havde været saagodt-
som den ene gjældende
Blandt de Skalde, som ved Udgangen af det llte Aarhundrede
havde et beromt Navn, var endelig Islændingen Markus Skeggessøn,
en anseet Hovding i sit Fædreneland, hvor han fra 1084 til 1108, i
hele 24 Aar, var Lovsigemand Hans mest bekjendte Digt var en
Drapa om den danske Konge Erik den gode eller Eiegod (1l)95——1103),
kaldet Eriksdrapii, af hvilken mange drottkvædne Vers ere bevarede
iKnytlingasaga. Drapaen sees at have været digtet efter Eriks Død
1103 og har saaledes været et Slags Mindedigt eller Arvedrapa
om denne Konge, med hvem det vel maa antages, at Markus i tidligere
Dage har staaet i Berørels«e· Markus skal efter nogle Efterretninger
være død 11()8; sikkert er det, at han døde før 11181).
Den samme Smag i Skaldekunsten, som i det 11te Aarhundrede
havde været den raadende, vedligeholdt sig iHovedsaxzen ogsaa igjennem
det 12te; dog merker man, at Drapaskaldenes Tal imod Aarhundredets
Slutning meget har aftaget
Sigurd Iorsalafarers og hans Brødres Negjeringstid (11()3
1) Hungrvaka Kap. 9. Nogle have, dog ganske vist med Uret, tillagt denne
Skald det ovenomtalte Digt Rekstefja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
