- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
318

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

318 Digtekunsten og den poetiske Literatur.

søn, ogsaa kaldet Kattarson d. e. Kattens Søn, fordi hans Fader
Thord bar Tilnavnet k6tt1· d. e. Kat, og Stein Herdisessøn,
kaldet Hallar—Stejnn d. e. Hallens Stein.

Stuf var af en anseet islandsk Æt og en Sønnesøns Søn af
Slalden Glutn Geiressøn. Han kom til Norge under Kong Harald
Haardraade, rimeligviis henimod Slutningen af dennes Negjeringstid,
og vandt hans sYndest ved en tilfældig Sammenkomst, da hanidk morede
Kongen ved sine træffende Svar og ved at fremsige en Mængde Digte
for ham. Han blev Haralds Hirdmand og digtede efter hans Død
en Arvedrapa om ham,kaldet8t1"1fsdrx-ipa eller Statsi. Stuf traadte
derpaa i Kong Olafs Tjeneste og kvad ogsaa en Drapa om denne.
Mange Vers af Stufs Drapaer, især af dem om Kong Harald, ere
bevaredez de ere drottkvædne, men udmerke sig ikke ved noget charakte-
ristisk Præg.

Stein Herdisesson nævntes efter sin Moder, der var en Dat-
terdatter af Skalden Einar Skaalaglam, rimeligviis af den Grund, at
han har mistet sin Faderi en tidlig Alder. Stein var ogsaa Harald
Haardraades Skald, før han blev Olaf Khrres. Han var allerede
kommen i Haralds Tjeneste før 1062, i hvilket Aar han nemlig deel-
tog i Slaget ved Nisaaen Om dette Slag digtede han et Kvad,
som kaldtes Nisaaviserne (NiZk-irvjsur), af hvilket flere drottkvædne
Vers ere levnede· Til Olitf Kyrres Ære digtede han en Drapa, der
synes at være forfattet henved Aar 1085. Meii mest bekjendt er Stein
bleven ved en Drapa, som han digtede til Kong Olaf Tryggvessons
Miiide, rimeligviis for Kong Olaf Kyrre Denne Drapa, der heel er
bevaret1), kaldes Nekstefjii, rimeligviis paa Grund af en egen Maade,
hvorpaa Stevet i dette Digt er anbragt. Kvadet bestaar, som vi nu
have det, af 35 drottkvædne Vers. Begtmdelsen og Slutningen er
stevløs; men i Midten af Digtet er Stevet saaledes fordeelt, at een
Liniederaf udgjør Slutningslinien af hvert af de tre Vers, hvoraf
hvert Stevmaal bestaaer. Digtet var i sin Tid meget høit skattet, men
vil vist nu forekomme Enhver at være lidet udmerket. Det viser mere
af de ældre Drapaers Kunst end af Arnors og Thjodolfs Digteraand
Stein synes at have levet meget længe i Norge og at være død der«
· l) Udgivet af Sveinbjorn Egilsson i Scripta hist. 1sl. 111, 224 fgg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free