Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skalde i Sigurd Jorsalafarers Tid. 321
eller Kortfeld, indfandt sig og vakte ved Bordet Opmerksomhed ved et
Par Leilighedsviser, og da han gik for Kongen og bad denne lytte til
en Drapa, han havde digtet om ham, saa tillod Kongen ham at frem-
føre den. Kvadet blev kaldet- Stuttfeldsdrapa (Stuttfeldardrzipa),
og da det var sluttet, spurgte Kongen Thorarin, hvad Hensigt han
havde med sin Reise. Han svarede, at han agtede sig til,Rom. Da
gav Kongen ham meget Gods og indbød ham til sig, naar han
kom tilbage; men man veed ikke, lægger Sagan til, om de senere
nogensinde traf hinanden1). Af denne Stuttseldsdrapa er udentvivl
de flere Vers, som anføres i Sigurd Jorsalafarers Saga under Thora-
rins Navn, og som handle om Kongens Bedrifter paa Ierusalemstoget.
Disse Vers ere i et Slags Toglag, lette og velklingende, men forresten
uden noget eiendommeligt Præg.
Mere berømt end nogen af de to forudnævnte var Einar Sku-
lessøn· Han var en Jslaending og af Egil Skallagrimssons Æt
eller de saakaldte Myramaend; hans nær-mere Slægtskabsforhold til Egil
kjendes forresten ikke. Einar kaldes paa flere Steder Pres«t og maa
altsaa have modtaget prestelig Vielse; men hvor han har havt sit pre-
stelige Embede, vides ikke. Da han synes lige fra Ungdomsalderen af
at have levet sin Tid i Norge og det udentvivl mest i Kongehirden,
saa bliver det ei usandsynligt, at han har været Hirdprestz med mindre
han har baaret sit Prestenavn, fordi han i sin Ungdom — efter almin-
delig islandsk Skik — er bleven oplært og indviet for at kaldes til
Leieprest af en eller anden verdslig Kirkeeier, og saaledes maaskee aldeles
ikke har havt, noget presteligt Embede i Norge Hvorledes nu end
dette forholder sig, saa finde vi ham allerede ved Aar 1114 i Norge
ved Kong Sigurd Iorsalafarers Hird og, som det lader, i et fortroligt
Forhold til Kongen. Af en Drapa, som han digtede til Sigurds Ære,
bevares flere drottkvædne Brudstykker i denne Konges Saga, men man
veed ikke, om han har digtet den i Sigurds levende Live eller efter
hans Død; det første er dog rimeligst. Da Sigurd var død 113(), og
Uenighederne udbrøde mellem Magnus Sigurdssøn og Harald Gille,
synes Einar at have holdt sig til den sidstes Parti, der, som bekjendt,
omsider blev det seirende. Einar· digtede en Drapa om Hariild
1) Foknm. s. v11· S. 152——155.
R. Keyser Nordm· Literatur i kViiddelaldet«eii« 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
