Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
(Haraldsdrapa), af hvilken dog kun et Par drottkvcedne Vers ere
levnede. Efter Haralds- Død (1136) taler den norske Saga i længere
Tid intet om Einar· De nærmeste Aar vare ogsaa en urolig Tid;
Harale Sønner vare mindreaarige,«’ og ved deres Hird var vel ikke
synderlig Leilighed for Skalden til at vinde hverken Ære eller Guld.
Rimeligviis har Einar paa denne Tid besøgt Norges Nabolande Man
sinder nemlig omtalt, at han har været ved Kong Sverker Ko—lssøns
Hird iSverige og kvædet om ham, og ligeledes, rimeligviis senere,
hos den danske Konge Sven Grade. Sverker regjerede fra 1133 til
-1155, og Sven fra 1147 til -1157. Udentvivl falde Einars Besøg i
Sverige og Danmark mellem 1137 og 1150. Hos Kong Sven gjorde
Einar ingen Lykke. Han digtede et Kvad om Konge11, men fik ingen
Løn derfor. Han gav sit Misnoie Luft i en Vise, der er levnet1).
Ei Gave Einar fik Men danske Konge Felen agter
af høie Sven for Kvadet, langt meer og Piberne,
skjønt Folk den djærve Ædlings fig selv til liden Ros; og Ribe-Ulf
Gavmildhed høit prise. for Fyrstens Gods jo raader.
Henved Aar 1150 finder man, at Einar igjen er kommen tilbage
til Morge, hvor han traadte iTjeneste hos Harald Gilles Sønner, men
dog nærmest holdt sig til den ældste af Brødrene, nemlig Kong Eystein
Han blev, sin geistlige Vielse uagtet, dennes Stallare og synes at have
været meget yndet af ham. Paa hans Tilskyndelse digtede Einar det
Kvad, som har gjort hans Skaldenavn mest berømt· Det var en stor
Drapa til den hellige Olafs Ære, kaldet Olafsdrapa eller mere
almindelig Geisli d. e. Straalen. Dette Kvad blev fremført af Einar
i Aaret 1152 i selve Christkirken i Nidaros, i Overvær af de tre
daværende norske Konger Eystein, Sigurd og Jnge Haraldssonner,
samt den første norske Erkebiskop Jon. Rimeligviis har det været
fremført den Gang, da Kardinal Nikolaus af Alba beklcedte Jon med
Pallium, og altsaa ligeledes iKardinalens Overvær. Der skede, heder
det, ved denne Leilighed det store Jærtegn, at Kirken under Digtets
Fremsigelse fyldtes med den herligste Vellugt, hvilket udlagdes som et
Tegn paa, at den hellige Konge selv havde fundet Behag i Digtet.
Denne Drapa er den ældste af christelig-religiøst Indhold, der heel er
1) J Knytlingasaga, Formu. S. x1. S. 353.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
