Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Røgnvald Orknojarl. Skalde i sidste Halvdeel af 12te Aarhundrede. 327
som iSagaerne anføres, ganske faa. Under Magnus Erlingssons
Negjeriiig (1162—1184) nævnes en Thorbjorn, kaldet med Tilnavnet
Skakkaskald, fordi han digtede om Kongens Fader, Erling Skakke.
, Denne Thorbjorn er rimeligviis den samme, som andensteds nævnes Thor-
bjørn Svarte, og som ledsagede Erling paa hans Tog til Palæstina.
Ligeledes nævnes en Maane Skald, der var en Jslænding og paa
Tilbageveien fra Nom i 1184 opholdt sig en Stund ved Kong Mag-
nus’s Hird1), og Hall Snorresson Skald, ogsaa en Islænding,
der var hos Magnus omtrent ved samme Tid2). Under Sverres
Negjering (1184—12·02) omtales en Nefare og en Blakk. Men
om alle disse Skaldes Levnetsomstændigheder vide vi Intet, og af
deres Digte ere kun ubetydelige drottkvædne Vers levnede. Efter al
Sandsynlighed har Ingen af dem indtaget nogen særdeles udmerket
Plads i Skaldenes Række i det Hele, om de end paa den Tid, de
levede, kunne have været blandt de bedre.
Paa Jsland sremstod ellers paa Sverrers Tid et større Digt,
som er blevet bevaret til vore Dage; det er et genealogisk Lovkvad til
Ære for den islandske Hovding Ion Loptsson (f 1197), en Søn-
neson af Sæmund Sigfusson den frode og en Dattersøn af Kong
Magnus Barfod Kvadet er i ottelinet Fornyrdalag og bestaar af
83 Vers, hvori de norske Konger fra Halfdan Svarte opregnes som
Jons Forfædre og Frænder, og deres Negjeringstid anføres tilligemed
enkelte vigtige Træk af deres Liv. Digtet har stort historisk Verd,
især i chronologisk Henseende, da det fremstiller, for det 10de og 1ste
Aarhundredes Vedkommende, den Tidsregning, som Granskeren Sæmund
den frode antog for den rigtige. Det er forresten i en simpel fortællende
Stiil og har kun lidet egentlig poetisk Verd. Da paa den ene Side
Kong Magnus Erlingssens Død omtales i Digtet, og dette paa den
anden Side synes at være fremført for Jon Loptsson selv, saa falder dets
Affatningstid mellem 1184 og 1197. Skaldens Navn angives ikke3).
Det er paafaldende, hvor fattig det 12te Aarhundredes anden
Halvdeel er paa navngivne Drapaskalde, og især paa saadanne, som
l) Fornn1. S.V111. S. 206—8. 2) Formu. S. v111· S. 165. 3) Udgivet
i Fornm· S. x. S. 422——433, i Flatobogen 1, 520——528 og tidligere særskilt af
Jon Erichsen (Kjøbenhavn 1787. 4).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
