Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
gjorde de norske Kongers Priis til Gjenstand for sine Kvad. Man
finder ikke Spor til nogen Drapa eller noget større Digt, hverken til
Kong Magnus Erlingssøns eller Kong Sverrers Ære; og dog
afgave disse tvende Kongers Egenskaber og Krigerdaad visseligen en
ikke mindre verdig Gjenstand fvr Drapaen end mange as deres lov-
sungne Forgjængeres. Aarsagen kan neppe søges deri, at det kunstige
Drottkvæde, Drapaens mest eiendommelige Versart, var blevet frem-
med for Folkets Øre i Morge, at Nordmændene ikke længer forstode
eller vare fortrolige med dets Form og Udtryksmaade; — der er
nemlig endnu fra Aarhundredets seneste Aar levnet drottkvædne Fol-
keviser, som Birkebeiner og Bagler tvade for at drille og spotte
hinanden1). Snarere maa Aarsagen søges deels deri, at Emner ved
idelig at behandles, og det paa en i Grunden høist eensformig Maade,
var blevet sorslidt og saaledes i sig selv mindre vækkende for Digter-
aanden, —— deels deri, at Drapaerne ere blevne mindre paaskjønnede og
belønnede af Kongerne, end-Tilfældet var i tidligere Dage Magnus’s
urolige Liv og vexlende Lykke har rimeligviis kun levnet ham liden Tid
til at agte paa Skaldekunsten; og hvad Sverrer angaar, da er der
vistnok Grund til at antage, at Drapadigtningen ei har faldet synderlig
ihans Smag. Baade hans geistlige Skoleopdragels·e og hans eien-
dommelige Charakteer, i hvilken den fine gjennemtrængende Statskløgt
fremtræder som afgjort raadende over de mere poetisk ridderlige Følels.er,
kunne have bidraget hertil. Sverrer var boglærd, veltalende, fuld af
bidende Vid; han forstod heldig at anbringe Stykker af en eller anden
bekjendt Folkevise, naar Omstændighederne dertil opfordrede; — men hver-
ken sporer man, at han selv har syslet med Skaldekunsten, eller at han har
opmuntret Andre til at sysle med den. Hans Saga, der forøvrigt er
saa omstændelig, vilde ganske vist ikke have ladet Saadant uberørt
I Overgangstiden fra det 12te til det 13de Aarhundrede indtog
den orknøiskeBiskop Vjarne Kolbeinss«øn den mest udmerkede Plads
blandt de norrone Skalde· Han var en Søn af den orknoiske Høvding
Kolbein.Hruga og var allerede Biskop i Aaret 1195, da han fulgte
Iarlen Harald Maddadssøn til Norge og var tilstede ved det For-lig,
som blev sluttet mellem ham og Kong SverrerEEs Han døde 1223.,
l) Fornm. s. v111. S. 363—364. 2) Formu. S. V111. S. 298.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
