Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33() Digtekunsten og den poetiske Literatur.
at Skalden da har indledet det med nogle erotiske Ord til Kvindernes
Priis eller om ulykkelig Kjærligheds Kvaler, hvilken Indledning for-
resten var det besungne Emne aldeles uvedkommende Formodningen
er kanskee vel løs og grunder sig egentlig ikke paa Beskaffenheden af
de nu forhaandenvcerende Drapaer, af hvilke kun faa ere os fuldstæn-
dige levnede, men paa Beskaffenheden af de senere Nimer, hvilke paa
en vis Maade traadte iDrapaernes Sted. I Nimerne finder man
nemlig, at det har været meget almindeligt at begynde Digtet med en
saakaldet mansdngr eller Elskovsvise, der ikke stod i ringeste indre For-
bindelse med Hovedemnet. «
Var den norrøneSkaldekuns«t og navnligen Drapaenkommen noget
i Forfald i den anden Halvdeel af det 12te Aarhundrede, saa hævede
den sig atter, i det mindste for en Stund, idet 13de. Det var i dette
Aarhundredes første Halvdeel, at Skalda blev forfattet. Hensigten
med dette Verk var, som ovenfor er udviklet, aabenbare den, atoplyse
og befæste Skaldekunsten i dens gamle For1n. En Følelse af, at denne
begyndte at vakle, at den begyndte at fordunkles i Folkets Bevidsthed,
og at den derfor trængte til at støttes ved en ordentlig videnskabelig
Behandling, maa vistnok antages for væsentlig at have fremkaldt hiint
Vert. Det bar upaatvivlelig ogsaa sine Frugter, skjønt rimeligviis
mest for en engere Kreds afNordmænd og især Jslændinger. Hvad de
sidstnævnte angaar, da har Skalda ganske vist dannet en Hovedstotte
for den gamle norrøneSkaldekunst, en Støtte, der væsentlig har opret-
holdt denne ved Siden af nyere Digtformer, baade under den islandske
Literaturs Forfald og under dens Gjenfødels"e efter Kirkereformationen
Med Hensyn til Nordmændene i Norge kan Virkningen af hiint Skrift
vistnok ikke ansees for at have været saa umiddelbart indgribende; thi
sandsynligt bliver det vel altid, at Skalda i Norge har været langt
mindre bekjendt end paa Island Men idet Verket vakte islandske
Skalde til at digte Drapaer til de norskeKongers og Huvdingers Priis
i den gamle Tone og i den gamle Form, og disse Drapaer modtoges
med Erkjendtlighed af dem, til hvem de vare stilede, — saa opretholdtes
dog derved Smagen for den gamle norrøne Digtekuns«t ogsaa i Morge,
i det mindste blandt Hovdingerne og i de høiere Kredse. Jarlen Haa-
kon Galin (12()4———1214), der under Kong Inge Baardssan havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
