Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drapaeit i 13de Aarh. Snorre Sturlassøn. 331
den største Indflydelse i Norge, Kong Haakon Haakonssø1i (1217
——1263), Skule Iarl(1217——1240), Kong Magnus Haakonsson
(1263——1280) og Hovdingerne Dagfinn Boiide (s ved 123()) og
Gaut Jonss«øn paa Mel (f 127()) omtales alle paa en Maade,
som lader formode,«at de have været sYndere og Skjønnere af Skalde-
kunsten i dens gamle Form. Fortrinlig var dog dette Tilfælde med
Skule Iarl, som man seer har havt sine faste Hirdskalde spaa gammel
Viis. At desuden endnu i den første Halvdeel as det 13de Aarhundrede
Folket iNorge har været fortroligt med den drottkvædne Versart, derom
vidner den Omstændighed, at i Haakon Haakonssøns Saga drottkvædne
Folkeviser fra den første Halvdeel af det 13de Aarhundrede ere bevarede !).
Øverst i Rækken af det 13de Aarhundredes navngivne Skalde
staar Snorre Sturlasson (fød -1178, død 1241). Denne merkelige
Jslændinkss Livsforholde ere allerede ovenfor omhandlede2). Det eneste
Skaldeverk af ham, som heelt er blevet levnet, men som vistnok ogsaa altid
har været anseet for hans Hovedverk i Skaldekunsten, er hans Hatt-
atal, som tilforn udførlig er omhandlet. Det er et stort Digt paa 102
Vers i de forskjelligste Versarter til Kong Haakon Haakonssons og Skule
Iarls Ære. Det maa være forfattet efter Snorres første Ophold i
Norge 1218——1220, eftersom en Begivenhed fra 1221 i Digtet er
omtalt3), og er altsaa rimeligviis blevet Kongen og Jarlen oversendt,
med mindre Snorre selv har bragt dem det ved sit senere Ophold i
Norge 1237—123l), hvilket dog er mindre rimeligt paa Grund af
Digtets Forhold til Skalda, der antyder, at det er forfattet, førend
dette Verk er blevet fuldendt. Det maa, fra Kunstens Side betragtet,
ansees for det største Mesterstykke af den norrøne Skaldekunst, som er
blevet os bevaret. Den gamle Skaldetone er deri ikke mindre strengt
vedligeholdt end de gamle Versformer, og det sterke Baand uagtet, som
Skalden iFormen har paalagt sig, bevæger han sig dog med en Lethed,
som maa vække Beundring. Digtet er ingenlunde aandlost i sin Kunst;
tvertimod har det paa mange Steder et sandt poetisk Opsving. Andre
større Digterverker af Snorre, der omtales i Sagaerne, men hvoraf
ingen" Levninger sindes bevarede, ere en Drapa til Jarlen Haakon
l) Fra 1221 og fra 1235.F0r11m.8. 1x. S. 307 og 439. 2) See ovfr. S.
101——103. 3) Sml.HetttatalV. 63. 64. 66 med Fornm. S. 1X. S. 311. 312.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
