Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
betydelig længere Tonen i det Hele nærmer sig meget til deni
Geisli. ·
I det 13de Aarhundrede var den religiøse Drapas Anseelse aaben-
bare i Tilvert paa Island, og naar undtages de tre Hovedskalde Snorre,
Olaf og Sturla, der gjorde sit til at opretholde Heltedrapaen, synes
næsten alle Skalde af noget Navn at have holdt sig til hiin. Af den
store Masse religiøse Drapaer deels med deels uden Forfatternavn, der-
ere levnede, men hvoraf endnu mange henligge lidet bekjendte i haandskrevne
Samlinger, tilhøre vistnok mange det 13de Aarhundredes tidligere Deel.
Dog var det især ved Aarhundredets Slutning og i det 14de Aarhun-
dredes Begyndelse, da Heltedrapaen aldeles forstummede, at hine Digt-
ninger begyndte at fremstyrte som en rivendeStrøm. Jeg vil kun korte-
lig omtale et Par af de mest bekjendte fra dette Tidsrum.
« Harmscsl (d. e. Sorgens Sol,- eller SolglimtiSorgen) er dig-
tet af en Kannik (Augustinermunk) Gamle (Gcamlj kanokj), som
det lader, i Slutningen af det 13de eller Begyndelsen af det 14deAar-
hundrede paa Island. Dets Emne er en Fremstilling af Angerens Kraft,
oplyst ved mange Exempler-: Det udgjør 65 Vers. Liknarbraut
(d. e. Husvalelsens Vei), et Digt paa 52 Vers til det hellige Korses
Priis, as en ubekjendt Forfatter, men udentvivl omtrent fra samme Tid
som det næst foran nævnte. Idet Korset lovsynges, omtales ogsaa
Christi Død, Nedfart til Helvede, Opstandelse og Himmelfart samt
den yderste Dom, ved hvilken Korset skal komme til Syne. Lejvar—
visaki (d. e. Veiviisning) fra samme Tid og forfattet af en vis Brand«
som forresten ikke kjendes Det handler i 45 Vers om Søndagens
Hellighed, der bevises ved de mange store Begivenheder, sompaa denne
Dag ere skeede: Englenes Skabelse, Noæ Arks Landing, Iødernes
Overgang over det røde Hav, de ti Buds Givelse, Christi Fødsel og
Opstandelse m. m. m. Alle de her nævnte Digte ere i streng Drapa-
form; Omskrivningerne ere mange og tildeels kunstige, dog overho-
vedet i christelig Aand. Versarten er Drottkvæde. Hvert Digt bestaar
af tre Dele, nemlig en Indledning paa flere Vers (inngangr),
de saakaldte Stevmaal (stefjamxil), der omfatte Hovedindholdet,
og som skilles fra hinanden ved regelmæssig anbragte Stev, og endelig
en Slutning (ni6rlag eller sloemr), ligeledes paa flere Vers. Alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
