Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den christelig-religiøse Drapa. 339
nærme de sig i Tonen til Geisli, og intet af dem har noget særde-
les Charakteristisk ved sig1).
Til hvilket Antal de religiøse Digtninger i Løbet af det 14de og
15de Aarhundrede voxte paa Jsland, kan dømmes deraf, at efter Hals-
dan Einarssons islandske Literaturhistorie (fuldendt 1775) mere end 50
alene til Jomfru Marias Ære i hans Tid vare bevarede.
Lige til henimod Midten af det 14de Aarhundrede synes man i den
religiøse Drapa at have holdt strengt fast ved den gamle Drapamaneer,
ved den nemlig, som fremtræder i Einar Skulessøiis "Geisli. Man
sammendyngede Skaldeomskrivninger og omkastede Ordene paa den mest
unaturlige Maade. Simpel Klarhed i Foredraget var disse Drapa-
skalde ukjendt eller tilsidesattes i alt Fald ganske, for at de kunde
glimre ved Kunsten. Længere ud i Aarhundreder begyndte imidlertid
Enkelte at indsee det Upassende i saaledes at indhylle den hellige Lære
ien Dunkelhed, som maatte blive mere og mere besværlig, eftersom
den strenge Drapastiil i andre Retninger af Digtekunsten bortlagdes og
saaledes efterhaanden blev den store Mængde af Folket fremmed. Tre
aanrhundredets berømteste islandske SkaldesBroder Arngrim,
der ved 1345 digtede et Guzmundarkvaeoi om den hellige Biskop,
Gudmund, Broder Eystein,Forfatteren af det berømte Digt Lilja
og Arne Jonssøn, Abbed i Thveraa Kloster (1371——1379), udtale
alle i sine Digte den Mening, at Gddareglerne (eddureglur, ad-
dulist), anvendte med yderste Strenghed, gjorde det religiøse Digt
uforstaaeligt og derfor burde vige for et noget simplere, men klarere
Foredrag. Abbed Arne siger saaledes ligefrem i et Slutning-sversi
sin Gu61·nundardraipa, at dette Digt sikkert vilde forekomme de store
Mestere i Eddakunsten (yf1rmejsst0rum Eddu listar), som paa det nøie-
ste vilde iagttage de klogeste Lærdomsbøgers Forskrifter, meget ufuld-
komment; men det synes ham, at KlarhediStilen sømmer Lovkvadet til
de Helliges Priis, medens de dunkle Omskrivninger(kennjngar myrkvar)
hverken opbygge eller glæde2). De nævnte Skalde fulgte ogsaa
l) [Placidusdrapa er udgivet af SveinbjormEgtlsfon 1833, Harms61, Liknar—
braut og Leidarvisan 1844, iProgrammer fra Bessestads Skole. Leidarvisan er og-
saa optaget i C. R. Ungers oldnorfke Læsebog (1863) S. 108——113].
2) Judbydelsesskrift til Examen i Bessestads Skole 1844. Fortalen S. v111———1x.
22 I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
