Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 Digtekunsten og den poetiske Literatur-.
bevise. De Nimer, som i Norge have været i Folkemunde, have
nemlig fulgt Sproget i dets Overgang fra den ældre til den nyere
Form og ere saaledes efterhaanden blevne enten aldeles fordanskede
eller overførte i en nyere Dialekt af Almuesproget. Mange af de
nuværende norske Almuevifer ere ganske sikkert forvanskede norrøne
Nimer, og den samme Oprindelse har man al mulig Grund til at
tillægge flere af de Viser, som i en fuldkommen fordansket Form ere
optagne i Samlingerne af de danske Kjæmpeviser. Mange af de fær-
øiske Kvæder vise sig ogsaa tydelig at være oprindelig norske Rimer,
da de behandle norske Emner, om hvilke det neppe kunde falde nogen
Færøboer ind fra sørft«af at digte. En nøiagtigere Undersøgelse af
de mangfoldige endnu tilværende, men idetmindste udenfor Island lidet
bekjendte islandfke Nimer kunde maaskee ogsaa engang lede til den
Slutning, at enkelte af dem vare digtede i Norge A
Jeg har nu omhandlet de vigtigste norrøne Skalde og deres Ver-
ker. Man vil sige, at der ei har været synderlig Tale uden om
Drapaskalde og Drapaer· Det forholder sig virkelig saaledes.
Men Drapaen sordunklede ogsaa, ja man kan næsten sige opslngtei
Tidsrummet fra 900—1300 al anden norrøn Digtekunst; idetmindste
var det kun ved Drapaer, at en Skald formaaede at see sit Navn som
Digter bevaret i Mindet. Det er vistnok saa, at mange Digte i
Fornyrdalag og ikke af Drapaindhold, hvilke sindes indskudte i de gamle
Sagaer, tilhøre det Tidsrum af Literaturen, da Drapaen var den gjæl-
dende Digtart, og at vi i dem have levnet Verker af en Folkepoesi,
der gik jævnsides med den kunstigere Digtning, som egentlig hørte hjemme
i Samfundets høiere Kredse; men hverken kjender man hine simp-
lere Kvads Forfattere eller Tiden, paa hvilken de ere digtede, og ikke
heller kan man godt omhandle dem uden i Forbindelse med de Sagaer,
i hvilke de forefindes, og hvis egentlige Grundlag de ofte danne. Under
Sagaliteraturens Behandling ville vi saaledes komme til at omtale
enkelte af dem. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
