Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den christelig-reltgiøse Drapa. Rimen. 341
overgaar i sand Digteraand langt alle andre nu bekjendte snorrøne chid
af samme Slags. Det er i fuldkommen Drapaforin med Stev eller
Omkvæd og udgjør 100 ottelinede Vers. Den anvendte Versart er
· et eget Slags Drottkvæde, der udentvivl er Forfatterens egen Opfin-
delse og efter dette Digt benævnt Liljulag. Det nærmer sig mest
til det velklingende Hrynhenda, men har flere Stavelser i hver Verslinie,
nemlig 8—10, istedetfor at Hrynhenda regelmæssig kun har 8. Det
har i Drottkvædets almindelige Maneer Linieriim, men ikke Enderim1).
Imidlertid havde, som allerede tidligere berørt, Nimen eller
Rimdiginingen i det 14de, ja maaskee allerede i Slutningen af det
13de Aarhundrede begyndt at udvikle sig paa Jsland, samt som Folke-
poesi at fortrænge og i de høiere Kredse at rivalisere med Drapaen·
Rimeu anvendtes vel først til Digtninger af en simplere fortællende
Natur, men den overførtes snart paa religiøse Emner og sortrængte
ogsaa her fra Udgangeii af det kl4de Aarhundrede saa godt som ganske
Drapaen· Til Rimen i dens første Fremkomst kjende vi lidet eller
inter. Den ældste Nima, som er os bevaret, er·fra det 14de Aarhun-
dredes Midte eller senere Halvdeel og er af religiøst-historisk Indhold,
— det er nemlig Einar Gilssøns Olafsrima om Olaf den hellige,
bevaret i den gamle Flatobog, der er fuldendt 1395· Derimod haves
en stor Mængde islandske Nimer, deels af historisk, deels af religiøs’t
Indhold, fra det 15de Aarhundrede. Deres Særkjende, hvorved de
skjelne sig fra de ældre norrøne Skaldeverker, er hovedsageligen, for-
uden det nødvendige Enderim, en uendelig større Lethed og Klarhed i
Udtryksmaaden. Men hermed er ogsaa deres Fortrin udtømt; deres
poetiske Verd er kun lidet, da de i Almindelighed ere fattige baade paa
ophøiede Tanker og paa skjønne Billeder.
Vi kjende saaledes den islandske Rima egentlig først fra et Tids-
rum, da den uorrøne Literatur for Norges Vedkommende var sin
Udslukning ganske nær. At Rimaen, da den ældre Skaldekunst i
Norge gik til Hvile ved Udgangen af det 13de Aarhundrede, har
udviklet sig der under samme Form, i hvilken den kort efter viser sig
paa Jsland, kan neppe betvivle-s, skjønt det ikke ved tilværende norske
Digte i denne Maneer og i det gammelnorske Sprog strengt lader sig
1) Udgivet med latinsk Oversættelse ianni Joh. hist. saal. 181. T.11. 398——447.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
