Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 1. Vølsungasaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Volsungasaga. 347
Helt. Han egtede Jøtunen Hrimners Datter, den samme, som havde
bragt hans Forældre Æblet, og avlede med hende ti Sønner og een
Datter, og hans sÆt kaldtes efter ham Vølsunger· De ældste af
hans Børn vare Sønnen Sigmund og Datteren Signy, hvilke
vare Tvillinger
Paa den Tid raadede en mægtig Konge Siggeir for Gautland·
Han kom til Vølsung, beilede til Signy og fik hende, skjønt mod hendes
gVillie Bryllupsgjestebudet holdtes i en stor Hal, som Vølsung havde
ladet bygge, og i hvis Midte der stod et mægtigt Træ, hvis Krone
kneisede op over Hallens Tag. Om Kvelden, da Mændene sad om
Jldene, traadte en ukjendt gammel eenøiet Mand ind i Hallen med et
Sverd i Haanden. Han stak Sverdet lige til Hjaltet ind iTræets
Stamme og sagde, at den, der tog det ud, skulde have det som Gave,
og sandes skulde det, at bedre Sverd ikke fandtes. Han gik derpaa
atter udaf Hallen; men Ingen vidste, hvo han var, eller saa, hvorhen
han gik. Alle ilede til for at vinde Sverdet, men Ingen rokkede det;
endelig kom Sigmund Vølsungssøn, og for ham var det strax løst. Siggeir
bød ham meget Guld for det; men Sigmund vilde dog ikke afhænde det.
Herover blev Siggeir forbittret, men skjulte for det første sit Had.
Ved sin Afreise indbød han Volsung og hans Sønner til Gautland,
og de indfandt sig til den bestemte Tid. Signy advarede dem mod
Siggeir; men Vølsung agtede ikke hendes Ord og Taarer; han drog
fra sine Skibe op til Siggeirs Hal. Siggeir havde imidlertid lagt
en stor Herr i Baghold og angreb Volsungerne med en umaadelig
Overmagt· Vølsung kjæmpede tappert, men faldt med alle sineMænd;
hans ti Sønner bleve derimod fangne. Paa Opfordring af Signy,
der pønsede paa at redde deres Liv, bleve de ei strax dræbte, men
satte ud i Skoven med Fødderne i en Stok og Hænderne bagbundne,
og hver Nat kom en Ulvinde fra Skoven og dræbte een af dem.
Endelig var kun Sigmund alene tilbage. Ham lykkedes det Signy
ved List hemmeligen at befri af Stokken og at skjule i et Jordhuus
i Skoven, medens Siggeir troede-, at alle Vølsungerne vare døde
Signy stundede efter at hjælpe sin Broder til Hevn. Da hendes
Sønner med Siggeir viiste sig for svage til at yde Sigmund nogen
Understøttelse, byttede hun Skikkelse med en Seidkvinde, besøgte sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
