Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 1. Vølsungasaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 Sagavidenskab og Sagaliteratur·
og gjennem hvis Sønner Nordens beromteste Fyrste- og Hovdinge-
ætter nedstammede fra Sigurd Fafnersbane.
Den meddeelte Udsigt over Volsungasagas Indhold viser, at dens
Einne er en Fremstilling af Volsungeættens Skjebne lige fra dens
Oprindelse fra Guderne indtil dens Undergang Sagnkredsen har dog
ganske vist ikke altid havt det Omfang, vi i Sagaen finde den at have.
Den er her aabenbare dannet af flere mindre Sagnkredse, der længe
have udviklet sig uafhængige den ene af den anden. Sagan selv viser
dette ved den forskjelligeTone, der gaar igjennem dens forskjellige Dele,
og Forholdet bliver end klarere, naar man sammenligner Sagnets Ud-
seende her med dets Udseende paa andre Steder, hvor det forefindes.
Sagaens egentlige Kjerne er, som allerede antydet, Sigurd Fafners-
banes Sammenstød med Gjukungerne eller Riflungerne, hans Drab og
Gjukungeættens sørgelige Undergang Skildringen af disse Begiven-
heder indtager ogsaa de to Trediedele af hele Sagaen (Kap. 13———43).
Disse samme Begivenheder finde vi andensteds fremstillede som en selv-
stændikj Sagnkreds, nemlig i den ældre Edda okz iden yngre
Eddas Skalda (Kap..39—42). —— I den ældre Gdda see vi de
enkelte Sagn, der danne Kredsen, udstykkede fra hinanden i forskjellige
Kvad; dog findes der ogsaa Digte, der stræbe at sammenknytte dem,
og det mythiske Baand, der forener dem til et større Heelt, kommer
idelig, snart meer snart mindre tydeligt, tilsyne. Skjønt de enkelte
Digtes Skalde iAlmindelighed hver for sig kun have fremstillet en
Deel af Sagnkredsen, saa er det dog af selve Fremstillingen aabenbart,
at Sagnkredsen i sin Heelhed har staaet levende for deres Bevidsthed,
og at det mythiskeBaand, som sammenknytter den, aldrig er gaaet dem
af Minde. Hvad der danner dette Baand, er tidligere paapeget: det
er den Skak, paa hvilken Dverges, Asers og Iotners Forhandelse hvi-
ler, og som ved Sigurd Fafnersbane indbragt i Menneskenes Kreds
stedse volder sine Besiddere Ulykke. At den ældre Eddas Samleri
denne Henseende fuldkommen rigtig har opfattet vedkommende Digtes
Aand, viser noksom baade Maaden, hvorpaa han har ordnet dem, og
de prosaiske Tillæg, hvormed han paa flere Steder har knyttet dem
sammen. Man sporer tydelig, at et fuldstændiggjørende og forbindende
Sagn har gaaet Kvadene ved Siden og været en Ledetraad for Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
