Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 1. Vølsungasaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,-
Vølsungasaga. 305
leren, og at dette Sagn har begyndt med den skjebnesvangreSkats første
Fremdragelse fra Dvergens Hule og sluttet med de Høvdingeætters
Undergang, i hvilke den havde indbragt Splid og Ulykke.
Ganske i samme Omfang og samme Aatid fremstiller Sagnkredsen
sig i Skalda. Den indføres der for at oplyse Skaldenes omskrivende
Benævnels«er paa Guldet. Fortællingen er her yderst sammentrængt,
men udelader dog ikke noget ret væsentligt Træk Den er neppe et
slet og ret Uddrag af Eddadigtene, men snarere en kortfattet kjernefuld
Fremstilling af det Sagn, som ledsagede dem, — en Fremstilling, hvori
det sande Digterhlik røber sig, som man kunde vente af Skaldas For-
fatter. Fafners Skat viser sig ogsaa her som det mythiske Baand, der
sammenhefter det Hele.
Vende vi os nu til Sagnkredsen inden disse samme Grændser,
saadan som den iVølsungasaga fremtræder, saa viser det sig let, atdens
egentlige poetiske Grundlag her er traadt mere i Skygge. Fortællin-
gen om Oprindelsen til Fafners Skat stemmer vel ganske med den i
den ældre Edda og i Skaldaz men den indflettes i Sagan som en
blot Episode og lægges Regin i Munde11, idet han dermed vil opegge
Sigurd til at søge Skatten. Det er tydeligt, at Sagaens Fortæller
ikkeegentlig med Klarhed har opfattet Skatteits mythiske Betydning.
Han omhandler den, fordi han finder den nævnt i de gamle Digte, men
uden at føle, hvilken Vegt den der har. Den øvrige Fortælling er,
som allerede forhen yttret, for største Delen kun en Opløsning isprosa
af de gamle Digte over samme Emne, hvilke ere os levnede i den
ældre Edda, og rimeligviis af nogle flere, hvilke oprindelig have tilhørt
denne Samling, men nu ere tabte, f. Er. et Digt om Frierreisen til
Brynhild og et eller to om Brynhilds og Gudruns Trætte, hvorved
den første opdager, hvorledes hun er ført bag Lyset ved sit Egteskab
med Gunnar. Denne Opløsning af de gamle Digte er paa mange
Steder mindre heldig, og hvor Fortælleren ikke har agtet paa Uover-
eensstemmelserne mellem Fremstillinger af samme Begivenhed i forskjel-
lige Digte, er han deels kommen i Modsigelse med sig selv, deels ble-
ven forledet til at fremstille det som to Begivenheder, der udentvivl i
Grunden er een og den samme. Hvor Sagaens Fortælling ikke strengt
holder sig til de gamle Digte, antager den ofte en lidet oldtidsagtig
28P
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
