Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 1. Vølsungasaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
Edda, uden forsaavidt som Sigurd Fafnersbane nævnes som Volsungen
Sigmunds Søn, og Sinsjotle i Helgekvadene forekommer som Helge
Hundingsbanes Broder, og hans Drab omtales i Eddastykket om
Sinfjotles Død. Denne første Deel af Volsungasaga har saaledes et
fortrinligt Verd, ikke alene ved Fortællingens Skjønhed og eiendomme-
lige Spræg, men ogsaa derved, at den har bevaret Sagn, som ikke
andenstedsfra kjendes.
Slutningen af Sagaen (Kap. 43), der indeholder Fortællingen om
Heimers Flugt med Sigurds og Brynhilds Datter Aslaiig til Norge
og hendes Barndoms Skjebne, er ogsaa ganske i Folkesagnets Tone
og vistnok optaget af Sagaskriveren uforandret, som det lød i Folke-
munde. Ikke noget af Eddadigtene, ikke engang de, som forudsætte et
tidligere Bekjendtskab mellem Sigurd og Vrhnhild, vide om nogen
Datter as disse eller have den ringeste Hentydriinzz til Aslaug og hendes
Skjebne Der er altsaa al Grund tit at betvivle, at paa den Tid
disse Digte bleve til, Aslaugs Herkomst endnu af Sagnet var bleven
sat i nogen Forbindelse med Volsungerne og Gjukungerne. Alligevel
er dette skeet meget tidlig. Skalda siger1), efter at have sluttet For-
tællingen om Volsungerne og Gjukungerne: ,,Efter Sigurd Svend
levede en Datter ved Navn Aslaug, der var født hos Heimer i Hlym-
dale, og ere fra hende store Ætter komne,« og strax efter lægger den
til: ,,Brage den gamle digtede om Sørles og Hamders Fald i
den Drapa, som han gjorde om Ragnar Lodbrok;« og i det Skrift
om Talesigurerne, som slutter den yngre Eddas Tilhang, heder det2),
hvor der handles om Eobasis eller Udskeielse i Talen: »Eobasjs
er Udskeielse fra Emnet, naar Skalden fjærner sig derfra, som Brage
Skald gjorde, da han i den Drapa, han digtede, handlede om Sørles
og Hamders, Jonakrs og Gudruns Sønners, Fald for Kong Ermin-
reks Mænd,« og senere hen: »Dette er Eobasjs, naar Brage priser
Aslaugs Frænderi Ragnars Drapa, paa det at hans (Ragnars)
Priis derved skulde forhøies.« Disse Udtryk vise tydeligen, at Brage
Skald, der levede ved Aar 800 og kvad sin Ragnarsdrapa enten for
Ragnar selv eller, hvad der er rimeligere, for hans Sønner, har i dette
Digt fremstillet Nagnars Dronning Aslaug som beslægtet med Vols-
1) Kap. 42« Arnam Udg. 1, 370. 2) Arnam. Udg. 11, 206.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
