Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 1. Vølsungasaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vitlsungasaga. 357
har holdt fast ved Beretningen om Sigurds og Brynhilds tidligere
Kjærlighed, uden at agte paa de Modsigelser, hvori han herved indvik-
ledes. Af alt det Anførte synes fremgaa, at den her omhandlede Deel
af Bølsungasaga ikke indeholder nogen tro Gjengivelse af et gammelt,
fra Hedendommen forplantet Sagn, der har gaaet jævnsides med de
gamle Eddadigte, men at den er sammensat af den, der førte Sagaen
i Pennen, saaledes at han hovedsageligen har fulgt hine Digtes Beret-
ninger, men derhos paa sin egen Viis og det ikke altid med Held stræbt
at forene deres Uovereensstemmelser og at sætte Sagnkredsen i det
Hele i Forbindelse paa den ene Side med Sagnene om Volsungeættens
tidligere Skjebne, og paa den anden Side med Sagnet om Aslaug,
Nagnar Lodbroks Dronnings, Herkomst. Denne Deel af Sagan har
saaledes hverken fra et historisk eller poetisk Standpunkt betragtet noget sær-
deles høit Verd, da vi baade i Eddadigtene og i den ovennævnte Fremstil-
ling i Skalda have langt renere Kilder til at lære denne Sagnkreds at kjende.
Et andet Præg bærer Sagaens Begyndelse (Kap. 1——12), der
indeholder Fortællingen om Vølsungernes Oprindelse og tidligere Skjebne
Her har man udentvivl for sig Folkesagnet uforvansket, saadant som det
fra Hedenold har vandret fra Mund til Mund. Her er Intet, som
minder om Tonen i det 13de Aarhundredes Nidderromaner. Fortæl-
lingen er overhovedet simpel og barnlig og vel sammenhængende Aan-
den, som gaar igjennem den, er, egte hedensk, og ligesaa lidet som der
findes Spor af christelige Anskuelsers Indflydelse, ligesaa lidet frem-
træder nogen Forfattereiendommelighed· Sagaskriveren har her taget
Sagnet, som han hørte det i Folkemunde, og uden væsentlige Tilsæt-
ninger ført det i Pennen. Ikkun Beretningen om HelgeHundingsbanes
Bedrifter, der ligefrem er hentet fra Eddadigtet det første Kvad om
Helge Hundingsbane, og maaskee Beretningen om Hjørdis’s Komine
til Hjalprek og Sigurd Fafnersbanes Fødsel er hentet fra andre Kilder.
Høist sandsynligt er det, at vi i Fortællingen om Sige, Nerer, Vøls-
ung, Sigmund og Sinfjotle have en egen Sagnkreds for os, som
selvstændig har udviklet sig og længe udgjort et Heelt for sig, førend
den er bleven forbunden med Sagnkredsen om Sigurd Fafnersbane og
Gjukungerne. Hiin Sagnkreds er ogsaa eiendommelig for Vølsunga-
saga og hverken antydet i den ældre Eddas Digte eller i den yngre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
