Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 1. Vølsungasaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
ungernes Iævning. Endelixf kominer hertil, hvad man især maa lægge
Vegt paa, at Eddadigtene sætte Gjukungerne og Atle som Samtidige
med Jørmunrek, Goternes mægtige Konge, og lade denne egte og
dræbe Svanhild, en Datter as Sigurd Fafnersbane og Gudrun Gju-
kesdatter. At Eddadigtenes Iormunrek er en bestemt historisk Pers«on
og ingen anden end den berømte gotiske Konge Ermenrik, kan,
som tidligere bemerket, ikke betvivles. Om Ermenrik fortæller Iornan-
des, at han, efter at have underlagt sig en Mængde Folkefærd mellem
det sorte Hav og. Østersøen, hvoriblandt ogsaa Norolanerne, der af
mange vegtige Grunde, som ei her kunne udvikles, maa ansees for en
Green af den skandinaviske Folkestamme, der er forbleven boende i
Egnene ved Duna og Dnieper, — blev i sin høie Alderdom svegen af
tvende rorolanske Ynglinger Sarus og Ammius (Sørle og Hamder),
hvilke vare forbittrede paa ham, fordi han havde ladet deres Søster
Saniel (eller efter en anden Læsemaade Sovilda) sønderslide af
vilde Heste. Ynglingerne overraskede nemlig Grmenrik og tilføiede ham
saa haarde Saar, at han kort efter døde. Her kan Overeensstemmelsen
mellem det gotiske Sagn om Ermenriks Død og Eddakvadenes Udsagn
om Sørle, Hamder og Svanhild, Gudrnn Gjukesdatters Børn, ikke et
Øieblik drages i Tvivl. Men Ermenrik døde ifølge Historiens sikkre
og samtidigeVidnesbyrd omtrent 370. Herved rykkes dade Begiven-
heder, som Sagnkredsen omhandler, hen i et Tidsrum omtrent 50 Aar
forud for Attilas første Fremtræden, hen i et Tidsrum, da de mon-
goliske Huner endnu ikke vare trængte længere frem mod Vesten end til
Volgaegnene, og saaledes endnu ikke vare komne i nogen Berøring med
de tydske Folkefærd ved Nhinen. — Mig forekommer det, at Ermenrik,
Eddadigtenes Iørmunrek, danner det eneste sikkre Knyttepunkt mellem
Eddasagnkredsen og den virkelige Historie, et Knyttepunkt, som formeent-
lig er langt sikkrere end det, som Attila eller Ezel kunde danne
mellem Historien og den tydske Sagnkreds.
Nu kan man vel sige: Hvad borger os for, at Sagnene om
Jørmunrek, Svanhild, Sørle og Hamder virkelig fra først af have
hørt til Sagnkredsen om Vølsungerne og Gjukungerne? kunne de ikke
oprindeligen have udgjort en Sagnkreds for sig, der først ved senere
Kombinationer er bleven sammenknyttet med hiin? Hertil kan man kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
