Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 1. Vølsungasaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
Hans Søster Brynhild har egtet Gunnar eller Gunther, Gjukes
Søn, og dreven af ulykkelig Kjærlighed voldet baade Sigurds og sin
egen Død. Atle har siden egtet Gjukes Datter, Sigurds efterladte
Enke, Gudrun eller Grimhild, men er bleven dræbt afhende til Hevn,
fordi han svigfuldt hatide myrdet hendes Brødre for at bemægtige sig
de Skatte, som disse havde i Forvar, og som tidligere havde tilhørt
Sigurd Gudrun er efter denne Hevndaad flygtet over Østersøen til
Norolanernes Land ved Diinafloden og har her egtet en Konge Ionakr
og født ham Sønnerne Sørle og Hamder Hendes Datter med
Sigurd, Svanhild, er bleven gift med den mægtige gotiske Konge
Ermenrik, men er bleven grusomt dræbt af denne paa Grund af
Mistanke om Utroskab. Dette Drab har fremkaldt hendes Brødres
Hevn, men disse ere faldne under Udøvelsen, efterat de dog havde
givet Ermenrik saa mange Saar, at disse kort efter voldte hans Død
henved Aar 37().
Hvorledes et saadant historisk Grundlag kan have antaget den
poetiske Form, under hvilken vi finde det i Eddadigtene, lader sig let
forklare, naar man tager Hensyn til Tidsalderen, til de norrøne Fol-
kesærds Stilling og Charakteer samt til Folkesagnets almindelige Væsen.
Tvende Fyrsteslægters sørgelige Skjebne er bleven opfattet med et
poetisk Blik og forklaret overeensstemmende med Tidens og Folkets
Anskuelser.
Saavidt om den Sagnkreds, der danner Vølsungasagas Hoved-
indhold. Om den historiske Grundvold for de to Sagnkredse, nemlig
den om Vølsungernes tidligere Skjebne og den om Vplsungen Helge
Hundingsbanes Bedrister, lader sig kun Lidet sige, da man her mangler
sikkre historiske Knyttepunkter. Kun saameget synes vist, at en historisk
Grundvold for dem virkelig har været til, og at vi i dem see mer-
kelige Sagn, der staa i Forbindelse med den norrøne eller skandinaviske
Folkestammes Udbredelse fra Norden mod Syden og dens Indtrængen
og Erobringer paa den tydske Folkestammes Enemerker.
" Hvad Slutningssagnet om Aslaug angaar, da maa det naturligviis
— saafremt de ovenanførte Formodninger om Vølsungernes og Gjuk-
ungernes Tidsalder ere rigtige — være uefterretteligt, forsaavidt som
det gjør Aslaug til Sigurd Fafnersbanes og Brynhilds Datter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
