Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 1. Vølsungasaga - 2. Hervararsaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Volsungafaga. Hervararsaga. 365
Nagnars og Aslaugs Levetid i den anden Halvdeel af det 8de Aar-
hundrede er nemlig ikke tvivlsom. Men derfor kan ligefuldt Beret-
ningen om Aslaugs Barndomsskjebnei Hovedsagen være sandfcerdig
Man behøver blot at tænke sig, at den forældreløse og i Fattigdom
opdragne Piges Udsagn, da hun hævedes til Dronning, har gaaet ud
paa, at huii stammede fra Volsungernes Æt; Folkesagnet og Misfor-
staaelse af poetiske Udtryk kan lettelig senere have forandret et fjaernere
Slægtskab til et nærmere, saameget mere som dette kastede en forøget
Herkomftens Glands paa de mange Høvdingeætter, der ansaa hende for
sin Stammoder1).
2. Hervararsaga.
Naar jeg nærmes«t efter Volsungasaga omtaler Hervararsaga, der
dog i visse Henseender kan siges at have en mere romantisk end mythisk
Charakteer, saa er det, fordi dens historiske Grundlag -—— forsaavidt et
saadant, hvilket jeg i det mindste tror, maa erkjendes —- peger hen paa
et Tidsrum i Nordens Historie, der ligger nær det, som Vølsungesag-
nene tilhøre Sagaens fulde Titel er ellers i de fleste Haandskrifter:
Hervarar saga ok Heidrelis konungs d. e. Saga om Herlwr
og Kong Heidrek. Dens Indhold er korteligen følgende:
Iøtunheim kaldtes i Oldtiden deii nordligste Deel af Finmarken
ved Gandviken (det hvide Hav), og søndenfor imellem Jøtunheim og
Haalogiiland laa stisland Der boede da vide omkring Riser og
Halvriser, og der var megen Sammenblanding mellem Folkefærdene,
idet Riserne toge sig Hustriier fra Manheim, Menneskenes Land, og lige-
ledes giftede did sine Døttre. I Jotunheim var et Hered kaldet
lesisvold (Gslsesisvellir); der boede paa Gaarden Grund en mægtig
Konge Godmund. Han og alle hans Mænd bleve saa gamle, at de
levede mange Menneskealdere, og derfor troede Hedningerne, at i hans
Rige bar Odaiinsakr d. e. Udødelighedens sElger eller Egn, hvor
hverken Sot eller Alderdom kjendtes, og hvor Ingen kunde dø. God-
1) lVolsungafaga er senest udgivet af C. C. Rafn i Fornaldar skjgur
Nordrlauda 1ste Bind. Kbhavn. 1829. 8. og af Sophus Vugge i Norrøne
Fortællinger af sagnhistorifk Indhold. 1ste Bind. Christiania 1865. Dansk
Oversættelse af Rafn iNordifke Fortids Sagaer. 1ste Bind. Kbhavn. 1829. 8.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
