Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 2. Hervararsaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hervararsaga. 373
Rusland, og netop i disse Egne, ikke egentlig i det yderste Norden,
tænktes det vidunderlige Glæsisvold at ligge. Maaskee kunne disse
Forestillinger have sin første Grund i dunkle Erindringer om den skan-
dinaviske Folkestammes ældre Bosteder iVolgaegnene, og ligesaa dunkle
Minder om dens Jndvandring herfra til Norge gjennem Landene i Nord
for den botniske Bugt, hvor man i den christelige Middelalder sorestilte
sig det jordiske Iøtunheim at have ligget, kunne have bragt Glæsisvold i
en Forbindelse med dette, som oprindelig har været Sagnet fremmed. Vist
er det, at Sagnet i Hervararsaga har antaget Glæsisvold for et Rige
i det Indre af det nuværende Rusland, og det er ikke urimeligt, at
forvirrede Erindringer om der efterladte Stammebeslægtede, nemlig de
senere ved Dnieper og Diina optrædende Norolaner, med hvem Mord-
mændene atter kom i Berøring over Østersøen, kunne have været med-
virkende til hine Forestillinger Middelalderens geographiske Kundskaber
vare høist indskrænkede, og Nordmændenes Begreber om Landenes Be-
liggenhed i Østen i mange Henseender yderst feilagtige.
Arngrimssønnernes Nedstammelse fra Jøtnerne er udentvivl oprin-
delig hentet fra den Ubændighed og Vildhed, Oldsagnet tillagde dem.
Hvad der berettes om dem, bærer forresten et egte norrønt Oldtidspræg
og støtter sig desuden til Digte, hvis hedenske Oprindelse neppe lader
sig betvivle. Hjalmars Dødssang, som Sagan har optaget, er skjøn
og oldtidsagtig Endnu mere charakteristiske ere de Sange, der beskrive
Hervørs Besøg ved Angantyrs Gravhaug, hvorledes hun vækker sin
Faders Aand i Graven, tvinger ham ved sine Besvergelser til at give
hende Tyrsing, og med kjæk Ligegyldighed modtager hans suheldbarslende
Forudsigelser1). Det meste af det, som herom iSagaen berettes,
gjensindes ogsaa ikke alene i den saakaldte Ørvaroddssaga, hvilket dog
har mindre Vegt, da denne Saga vistnok maa erkjendes for i det Hele at
være et Æventyr, men ogsaa hos den danske Saro Grammatieus, der
skrev ved 1200. Ja, hvad der endnu er vigtigere, Arngrims og Eyfuras
Sønner omtales i det hedenske norske Digt Hyndluljod (V. 23). Her er
der altsaa ikke den ringeste Grund til at betvivle, at Kampen paa Samsø,
og hvad dermed staar iForbindelse, er skildret efter et ældgammelt hedensk
Sagn. Dette indrømmer ogsaa Miiller. Det er egentlig Fortællingen
l) See ovenfor S. 250——253.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
